Ligesom horror og gys er gode og taknemmelige emner at skrive opgave om, er de gode at undervise i – først og fremmest fordi rigtig mange teenagere interesserer sig for genrene. Nogles interesse dyrkes måske på behørig afstand og begrænser sig til tøvende fascination, mens andre bogstaveligt talt ikke kan få nok af vandrende døde og slaskende tarme.

Man kan med fordel lave forløb om gys helt ned i folkeskolens mindste klasser. Det giver anledning til at tale om det, som skræmmer børnene – hvad er de bange for, og hvorfor? Hvilke erfaringer har de med uhyggelige historier? Scener fra skrækfilm set i skjul bag en halvlukket stuedør en lørdag aften, Grimms eventyr, decideret horrorlitteratur? Man kan også komme ind på tro og overtro, på det naturlige vs. det overnaturlige. Måske mener nogle af eleverne selv at have haft ”overnaturlige” oplevelser, som kan diskuteres på klassen.

Disse emner kan naturligvis også indgå i et undervisningsforløb i de større klasser. Her kan man sætte eleverne til at lave mindmaps over det uhyggelige og fx rubricere deres påfund i kategorier som ”uhyggelige steder” (fx kirkegårde), ”uhyggelige ting” (fx skeletter) og ”uhyggelige væsener” (fx spøgelser).

Desuden kan børnene med fordel selv arbejde med at fortælle uhyggelige historier. Peter Mouritzens Den dobbelte kobra – en guide til gyset (1997) er et godt værktøj i den sammenhæng, idet bogen både indeholder en god gyser samt en guide til hvordan man selv skriver en uhyggelig historie. Med en god kopimaskine og lidt teknisk snilde/assistance kan man sågar lave en helt habil novellesamling med elevernes egne historier. Man kan evt. også samarbejde om at lave et filmmanuskript og filme en gyserfilm, som kan vises for nogle af de andre klasser. (En god guide til filmproduktion er Martin Schmidt Skolefilm/filmskole – sådan laver klassen en film! [2005], som henvender sig til elever i folkeskolens ældste klasser samt elever på gymnasieniveau.)

For de større klasser især kan det være interessant for eleverne at se gyser-/horrorgenren i et større litteraturhistorisk perspektiv, så de kan få en fornemmelse for at skrækelementer ikke er opfundet af Stephen King eller filminstruktører i det 20. århundrede. Desuden kan man på dette niveau arbejde intensivt med sproglige og narrative virkemidler i uhyggelige historier – hvordan skabes uhygge/spænding i en given historie? Desuden kan man introducere de fantastiske genrer og sætte horror op mod fantasy og science fiction.

Hvad angår gyserlitteratur, kan man i de mindre klasser fx bruge Peter Mouritzens ”børnegysere” (Haltefanden, 1984; Blækspruttemanden, 1985; Knokkelhånden, 1988; Fastelavnsnarren, 1991; Dødningedukken, 1993 – selv holder jeg mest af sidstnævnte). Enkelte af novellerne i Horror.dk kan bruges på mellemtrinet, mens de alle burde kunne bruges i udskolingen. I øvrigt er Homo Timidus (se litteraturlisten) et godt sted at få inspiration til dansk horrorlitteratur.

—

Arbejdsspørgsmål til novellerne i Horror.dk:

Følgende er forslag til arbejdsspørgsmål, og på ingen måde udtømmende.

NB: Her kan være spoilers!

—

Bjarne Dalsgaard Svendsen: Utopia

• Hvem eller hvad er Shai-tan?
• Hvad skyldes Ulriks sammenbrud?
• Hvorfor er det så vigtigt for Ulrik, at sandheden om episoden i Irak forbliver skjult (jf. fx s. 44-45, 49)?
• Hvilken rolle spiller litteratur i historien (fx Thomas Mores Utopia og Dante Alighieris Den guddommelige komedie [”Commedia”])?
• Hvordan opbygger forfatteren spænding? Hvad er det uhyggelige i historien – er det overnaturligt eller psykologisk, eller begge dele?

Erwin Neutzsky-Wulff: Frygt

• Hvad betyder digtet af Hilaire Belloc, som indleder historien?
• Hvordan tematiseres overtro vs. medicinsk rationalisme?
• Er det besættende ”uhyre” virkeligt? Er den en psykotisk vrangforestilling eller en overnaturlig ”ånd”?
• Hvad sker der i slutningen af historien?
• Er det en uhyggelig historie?

Teddy Vork: Delilas lokker

• Læs forfatterportrættet (s. 68). Hvad er den ”forbudte viden” i Delilas lokker?
• Hvordan skaber forfatteren spænding og uhygge? Se fx historiens to første sider.
• Hvorfor hedder novellen ”Delilas lokker” – hvem er/var Delila?
• Der er mange detaljer i historien, som bidrager til at gøre den realistisk. (Novellen handler ikke bare om en eller anden pige, som går ind i et hus der viser sig at være hjemsøgt.) Prøv at finde sådanne detaljer og beskrivelser.

Carina Evytt: Stevie

• Hvilken betydning har miljøet for historien?
• Hvorfor er det kun Mattie, der oplever noget mystisk i gæsteværelset?
• Der er adskillige spøgelseshistorier i Horror.dk. Prøv at sammenligne dem og finde ligheder og forskelle, fx mellem Stevie og Delilas lokker.
• Hvad sker der til sidst i historien?
• Hvad er det mest uhyggelige i Stevie?

Michael Kamp: Cornelia

• Sammenlign historien med Stevie og Delilas lokker. Hvorfor kommer gengangerne ? Hvad vil de?
• Forfatteren er skolelærer. Kan man se det i historien? Tegner han et realistisk billede af nutidens skoleelever?
• Prøv at google ”Cornelia + sms”. Er der noget om snakken? Kender du selv nogen vandrehistorier?
• Hvad sker der med Jesper til sidst?

Dennis Jürgensen: Nattog

• Hvornår får læseren først en formodning om, at der er noget galt?
• Hvad symboliserer fiskedjævlene? Hvorfor tænker fortælleren, at han et ”sted, langt nede i min underbevidstheds tågede dybder” (s. 143) kender monsteret?
• Finder vi ud af, hvad årsagen til ”invasionen” er?
• Er der ligheder mellem fiskedjævlene og andre traditionelle monstre, fx genfærd, varulve eller vampyrer?

Christian Haun: Jeres søn

• Hvad handler historien om?
• Hvad har fortællerens far gjort?
• Er ”Eventyrland” en virkelig paralleldimension eller en vrangforestilling?
• Historien har visse træk af science fiction. Hvilke?

Kenneth Bøgh Andersen: Bøddel

• Hvad er det uhyggelige i denne historie?
• Hvorfor bruger Gert guillotinen? Hvilken rolle spiller hans opvækst og psyke for historien?
• Hvis er stemmen, som Gert hører?
• Hvordan hænger allersidste afsnit sammen med resten af historien? Var dødsfaldene alligevel makabre tilfældigheder, eller er der noget overnaturligt på spil?

Hanna Lützen: De små søstre med glasuransigter

• Hvilken rolle spiller miljøet (København, formentlig i slutningen af 1800-tallet) for historien?
• Hvorfor er det mon et barn, der reagerer negativt på konfektsøstrene, og et barn, der opdager Frøken Fristelsens uhyggelige tænder?
• Er Dorrits oplevelser drøm eller virkelighed?
• Hvad er det mest uhyggelige ved historien? Spøgelsespigen, Fristelsen, den grusomme slutning eller noget andet?

Peter Mouritzen: Tommy Dummy

• Hvad sker der med William le Queue?
• Hvad mener Tommy Dummy med ordsproget ”verden vil bedrages”?
• På hvilken måde er historien skræmmende/foruroligende?

Jacob Hedegaard Pedersen: Der er ikke noget derude

• Hvad er det, hovedpersonen studerer?
• Hvad er det for en bog, han har ”lånt” på biblioteket, og hvad vil han med den? Hvad er Yghner-Gooths alter?
• Hvad er hovedpersonen nervøs for?
• Søg information om den amerikanske forfatter H. P. Lovecraft og undersøg, hvordan Der er ikke noget derude kan være inspireret af hans forfatterskab.
• Hvordan opbygger forfatteren stemning og spænding i denne historie?

Bernhard Ribbeck: Var er et stort ord

• Hvad betyder titlen?
• Historien handler bl.a. om det at blive gammel. Hvad er fortællerens syn på alderdom?
• Hvorfor er fortælleren så optaget af stjernehimmelen? Hvad symboliserer den for ham?
• Forfatteren har beskæftiget sig meget med science fiction. Er der træk af sci-fi i denne historie?
• Hvad er det uhyggelige/foruroligende i historien? Er det overnaturlig eller psykologisk horror?

Tilbage