Film • Tegneserier

The Walking Dead, sæson 1

Lidt baggrundsinformation til at starte på.

Jeg er, og har altid været vild med zombie horror.

Lige så forfærdende, lige så spændende er idéen om at må klare sig mod en uendelig horde af langsomme kødædende tidligere homo sapiens, kun bevæbnet med de stumpe genstande, der måtte ligge en tættest på. Forskanse sig i et supermarked, en gård eller lign. Barrikadere vinduer og døre, for så bare at overleve så længe som muligt, uden at vide, om hjælpen er på vej eller ej, mens ens sande jeg, både ved sig selv, men også for de få overlevende, man er havnet med, kommer op til overfladen.

Efter op til flere mislykkede og ”helt-uden-situationsfornemmelse” film som ”Diary of the dead” og ”Survival of the dead” havde jeg egentlig lidt opgivet at skulle se en god og paranoia skabende zombie flick igen. Jeg vendte derfor tilbage i tiden og erhvervede mig den genoptrykte ”Kadavermarch” af Dennis Jürgensen, her vidste jeg der var bonus! Men efter den, ja hva så?

Jeg ser tilfældigvis en trailer for ”The walking dead” på et film site, og er solgt på stedet. Med mange års velbevandret erfaring indenfor zombie genren så jeg frem til noget der endelig mindede om kvalitets zombiehorror, godt nok bygget op som serie, men en spændende og flot trailer fik mig til at bide på krogen.
Udover dette finder jeg ud af at selve serien ikke er sprit ny, men en filmatisering af tegneserien ”The walking dead”. En sort hvid tegneserie, der startede sin udgivelse i 2003, af Robert Kirkman og Tony Moore. Nå, spændende! Men det var der ikke tid til at granske mere i da jeg skulle starte på den filmatiserede afdeling af tegneserien.

Et forsøg på en anmeldelse af BBC’s serie The Walking Dead. Første sæson. Episode 1-6.

Vores helt hedder Rick Grimes, han er lokal sherif på det lokale sherif kontor. Efter en biljagt mod et par banditter ender han op med at blive skudt, ryger på hospitalet, og derefter i koma.

Mange uger efter vågner han op, palle alene i verden, med bar røv i hospitalskjortel.

Blot for at finde ud af at han er blevet efterladt, hospitalet er efterladt, alle er væk, døde. De eneste der er tilbage for ham er zombierne.

Dette er historien om efterspillet af den uundgåelige zombie apokalypse. Serien er meget dramatisk og spændende, men i modsætning til mange andre zombiefilm, handler den mindst lige så meget om det spændende i at følge menneskers reaktioner, hvis vores verden skulle blive barberet ned fra det nuværende overflødighedshorn til rå og rendyrket overlevelse. Hvad gør man, hvis ens nærmeste dør for øjnene af en, og man er konstant paranoid for, hvis tur det er næste gang?

Vi følger Rick, meget velspillet af Andrew Lincoln, der slutter sig til en gruppe af overlevende, hvor han indtager en naturlig leder position i gruppen.
Første episode i serien fangede mig godt og grundigt med gode skuespillere, lyd, effekter og en slutning der gjorde, at det var svært at vente på episode 2.
Der er knald på hvert afsnit, og den lille gruppe overlevende bliver kastet ud i mere og mere desperate situationer, både fra den konstante 24 timers zombie trussel, men også for hinanden som presset bliver bygget op, og tiden løber fra dem.

I denne forladte verden kan man nemt ende op med at tabe det hele på gulvet og dermed være en fare for gruppen. Det handler om at overleve, skaffe mad, sørge for ikke at blive bidt og beskytte sin flok. Mange forskellige interessante mennesketyper er repræsenteret i gruppen, og det giver godt sammenspil. Det er tydeligt der er lagt op til en udvikling af karaktererne serien igennem.

Der foregår et spændende samspil mellem Rick og hans bedste ven Shane (Jon Bernthal) der som selvstatuerede ledere af gruppen forsøger at få den tynde tråd, det hele hænger i, til at holde.

Hvem er mest stædig, og hvordan er det lige det plejer at gå venner, hvis der kommer kærlighed imellem?

Herfra vil jeg så bevæge over i tegneserien, hvoraf jeg har læst Compendium One, der er en moppedreng på 1088 sider, album 1-48 samlet i en kæmpe paperback. Det var med spænding jeg gik i gang nu jeg havde set de første 6 episoder af filmatiseringen.

Og tegneserien levede i den grad op til forventningerne, og lidt til faktisk. Fængende tegninger og godt fordelt tekst, så der ikke bliver for meget at læse (tegneserier med for meget tekst hænger bare ikke sammen) Historien bliver ikke kedelig på noget tidspunkt, og jeg ser frem til om serien kan leve så godt op til tegneserien, ligeledes er den meget voldsom, der er nærmest ikke 5 sider imellem at enten en flok zombier bliver nedlagt eller et menneske dør, på som regel blodig og bestialsk vis.
Selvom det hele i bund og grund handler om overlevelse fra den uendelige horde, er det meget velskrevet og man kommer til at holde af karaktererne som historien bliver længere og mere intens.
Slutningen af Compendium One er dog meget voldsom og bombastisk, og efter min mening, trækker i en lidt skæv retning, samtidig med at den stadig gør det hele meget spændende, da man ved, der er ca. lige så mange nye sider, der fortsætter historien!

Efter at have læst Compendium One, dvs. de første 48 albums, når man langt langt ind i historien, og man tænker, hvis den filmatiserede serie skal være lige så lang, har de arbejde til resten af deres liv. Dette er nok ikke meningen så det bliver spændende at følge, hvor meget de pakker sammen, og hvad der bliver udeladt.

Af minusser vil jeg sige der er et par skuespillere, der er mindre heldige i deres optræden, til deres forsvar kan man så sige at det er befriende at se noget velproduceret tv uden megafancy blingbling skuespillere.

5 ud af 6 hjerner til TV Serien – The Walking Dead

5,5 ud af 6 hjerner til Tegneserien – The Walking Dead

Så er du zombie lover kan jeg varmt anbefale begge dele. Jeg faldt også over en gammel anmeldelse af tegneserien her på sitet, den kan du se her.

© 2011 Horrorsiden.