Film
The thing from another world
I 1982 lavede John Carpenter genindspilningen “The thing” med Kurt Russell i hovedrollen af denne klassiker . En genindspilning som selv står som en klassiker i dag. Men nu har jeg så også langt om længe fået set originalen. Christian Nybys film fra 1951 er en mere humoristisk og knap så uhyggelig film, men jeg tror egentlig, at den var ganske skræmmende i sin tid.
Kaptajn Hendry sendes til en arktisk forskerbase, hvor man har fundet noget stort begravet i isen. Da man forsøger at springe tingen – som man hurtigt finder ud af er en form for rumskib – ud af isen, kommer man i stedet for til at sprænge det i luften. Ups – men det lykkes dog at redde en indfrossen skikkelse med tilbage til base. Her forlanger kaptajn Hendry, at isklumpen holdes bevogtet, indtil de hører fra hovedkvarteret. Men ved et uheld tør isen omkring skikkelsen, og pludselig har man en form for plante med smag for blod på fri fod på basen.
I “The thing from another world” står hæren og videnskaben stejlt overfor hinanden. Den førende videnskabsmand dr. Carrington er sikker på, at man kan kommunikere med den fremmede, mens kaptajnen ønsker at holde den under lås og slå. Og det viser sig jo også, at den var en grimme karl – morale: Pas på de fremmede. Skyd først og spørg senere! Det er lidt interessant, som filmhistorien veksler imellem at se på aliens som enten farlige eller som menneskets venner. De forskellige synsvinkler kommer i bølger. Men her under kommunistforskrækkelsen er de fremmede i hvert fald tydeligtvis onde.
Jeg kunne genkende mange elementer som Carpenter brugte i sin version, og ikke mindst de afsluttende ord som bringes næsten ordret i en anden Carpenter film “The fog”: Watch the skies, everywhere! Keep looking. Keep watching the skies!
Tags: aliens Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Var så heldig, at falde over den engang. En særdeles velspillet film, men knapt så uhyggelig og ulækker som Carpenters remake.
Men et overfedt cover.
Den har ret mange sjove replikker, synes jeg. Bl.a. da de har bombet rumskibet i luften og “forlagt” monstret, så siger journalisten noget i retning af, at det var da heldigt at Columbus ikke glemte hvor Amerika lå efter opdagelsen :)
De to versioner ligner i høj grad hinanden ikke bare fordi Carpenters er en remake, men også fordi de begge er bygget på samme forlæg – John W. Campbells novelle (eller måske rettere kortroman) Who Goes There? fra 1938, som varmt kan anbefales.
Faktisk kan man jo begive sig ud i en længere diskussion af, om Carpenters film egentlig er en remake eller en nyfilmatisering af forlægget, hvilket jeg personligt hælder til, da Carpenters faktisk er mere tekstnær, end Nybys version fra 1951.
Men det ændrer ikke på, at 1951-versionen også er en aldeles glimrende film! 1951-udgaven er anmeldt på Planet Pulp, og både Carpenters 1982-version og Campbells novelle har vi tidligere anmeldt på Sleazehound (endnu ikke overført til PP).
Carpenters er én af mine alltime-yndlingsgysere – mage til paranoid, klaustrofobisk stemning skal man lede længe efter på film!
[…] Også omtalt på horrorsiden.dk […]