// du læser om...

Film

Slime city grindhouse collection

I Midtfirsernes USA – en konservativ tid hvor de film, der virkelig hittede, var titler som SPLASH, TOP GUN og THE KARATE KID – eksisterede der en lille gruppe independent filmskabere og filmselskaber der på mikroskopiske budgetter gik imod trenden og lavede splatterkomedier der satte nye grænser for, hvor anstødelige og ulækre film kunne være. Der var tale om film som BASKET CASE, STREET TRASH, THE TOXIC AVENGER og EVIL DEAD filmene.   

Optagelserne var som oftest det vilde vesten; scener blev skudt uden tilladelse, kameramænd måtte løbe fra lokation til lokation for ikke at blive lukket ned af myndighederne, og filmene blev vist som midnatsforestillinger i små, lurvede biografer i den forkerte ende af byen, hvor man selv risikerede at blive offer for kropslig lemlæstelse. Og kommercielle interesser hos filmskaberne syntes at være nærmest ikke-eksisterende.

Ud af det miljø kom unge Greg Lamberson. Han gik på The school of visual arts i Manhattan med Roy Frumkes (manus og produktion på STREET TRASH) som lærer, og på hans debutfilm SLIME CITY var det Scott Coulter (der havde lavet special effects på THE TOXIC AVENGER) der hjalp med at få slimen til at tage sig helt rigtigt ud.   

SLIME CITY GRINDHOUSE COLLECTION er Greg Lambersons tre spillefilm SLIME CITY, UNDYING LOVE og NAKED FEAR samt kortfilmen JOHNNY GRUESOME.

Hovedattraktionen SLIME CITY (1988), der tilhører den snævre subgenre “melt movies”, handler om den unge mand, Alex, der flytter ind i et ramponeret lejlighedskompleks i den snuskede ende af byen. Det bliver ret hurtigt tydeligt at der er noget ravruskende galt med stedet. Fra hans vampede nabo Nicoles lejlighed lyder der uhyggelige skrig om natten, og hans overbo Roman er meget ivrig efter at byde på ”Himalayan youghurt” – en grøn, vanedannende substans.

Efter indtagelsen af det grønne stads bliver Alex plaget af hallucinationer – eller er det virkelighed? – hans krop begynder tilsyneladende at smelte og flyde over med slim, og det eneste der kan vende processen er blodigt mord (”The slime must be appeased,” som Nicole siger). 

Det går snart op for Alex, at ingen i bygningen er hvem de giver sig ud for, og at de mystiske, vanedannende væsker muligvis har en forbindelse til en sadistisk alkymist og hans følge, der engang begik rituelt selvmord i lejlighedskompleksets kælder – og endnu mere gruopvækkende: at Alex’s eget kødelige hylster har en rolle at spille i hele vanviddet …

SLIME CITY skylder lidt til H.P. Lovecrafts fremragende historie THE CASE OF CHARLES DEXTER WARD, hvor præserveringen af visse kropslige salte gør overlevelse mulig på tværs af tiden, men det gør ingenting – det giver tvært imod en lidt uvant bund til en film af denne type at have dette tema med. 

Ligesom BASKET CASE viser filmen et spændende og ufiltreret tidsbillede; intet er kulisser, det er midtfirsernes amerikanske slum råt for usødet. Men det bedste ved SLIME CITY er selvfølgelig en perlerække af virkelig snaskede low budget special effects.  Er man til RE-ANIMATOR-style splat med indvolde der vælter ud i lange baner og slim der flyder fra enhver tænkelig kropsåbning, skal man endelig ikke gå glip af SLIME CITY.

Lambersons anden film UNDYING LOVE (1991) er et forsøg på en moderne vampyrhistorie, der dog ikke rigtig tilføjer noget nyt til mytologien. Der er nogle lyspunkter i den som et interessant soundtrack og en grusom startscene med et selvmordsforsøg.    

NAKED FEAR (1999) er mere interessant. Den handler om en mand der lider af agorafobi der får en lejer der har den omvendte lidelse, klaustrofobi. Oplægget er interessant, og filmen tager nogle spændende problematikker op omkring identitet og de masker vi bærer, men den løber desværre lidt ud i sandet og får ikke helt udnyttet sine muligheder til fulde.

Selvom man i dag kunne lave film der så bedre ud med sin mobiltelefon, og kvaliteten af Lambersons produktioner er svingende, er der en enorm autenticitet og fortælleglæde til stede, og denne boks er alt i alt et kærkomment pusterum fra nutidens ofte overproducerede horrorfilm.

Det skal nævnes, at Lamberson netop i år – altså 22 år efter hans kulthit – har lavet en opfølger til SLIME CITY der bærer titlen SLIME CITY MASSACRE.

Læs mere om melt movies.

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

  1. Lyder spændende, Jonas. Tak for tippet. Dem vil jeg da støve op.

    Skrevet af Thomsen | 18. november, 2010, 12:33