Film
Land of the Dead
Jeg var til et foredrag med Steen Langstrup for noget tid tilbage, hvor han udtrykte sin modvilje mod zombie-film. Han talte ud fra den holdning, at hvis der vandrede én enkelt levende død ned ad gaden, ville det være horror – store flokke af levende døde presser fortællingen over i fantasy, hvor den overdrevne brug af virkemidlerne gør dem almindelige (i den fortalte verden) og altså ikke skræmmende. Det var vist i store træk, hvad han mente, omend han nok formulerede det bedre.
Jeg kan godt se Langstrups pointe, selv om jeg ikke er helt enig. Jeg har en forkærlighed for zombie-film og synes også klart, at det er horror, simpelthen fordi de (som oftest) tager udgangspunkt i en meget genkendelig verden og derefter nedbryder alt det bestående ud fra den ene ide, at de døde genopstår. Det er meget tæt på seerens verden, og bliver det gjort rigtigt, kan det også være yderst foruroligende.
Men jeg kom alligevel til at tænke på det, da jeg genså Land of the Dead, hvor George Romero vendte tilbage til den verden, han etablerede i den oprindelige Dead-trilogi. Her forlader han nemlig alle de elementer, der gjorde originalerne så effektive, og krydser over i fantasy (eller mere specifikt: science fiction). Filmen foregår i en fremtid, hvor de døde vandrer rundt i landskabet, mens de levende har buret sig inde i byerne (det minder lidt om Patrick Leis Necrodemic-serie, faktisk). Hovedpersonen forsøger at skabe sig et liv, når han ikke er på togter de forladte landsbyer, men eliten skummer fløden og regerer over de overlevende. Tilsæt et ærligt talt mislykket forsøg på at vide, at de levende døde er begyndt at tænke, og man har en science fiction-film med en del action, men desværre ikke rigtig nogen ordentlig historie, alt for mange klicheer og ikke meget horror.
Tags: Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Når uorganiserede flokke af levende døde stavrer afsted, er det horror. Når de løber energisk, samtaler, kommunikerer via internettet eller starter egen fodbold-liga sponseret af den lokale bedemand, er det fantasy.
Ha. Eller når de render rundt på lofterne som i remaken af “Day of the Dead” (eller skulle man sige: voldtægten af “Day of the Dead”)
Ja, den gik jeg altså udenom. Så lidt suspekt ud.
[…] f.eks. “Henriks” humoristiske kommentar til anmeldelsen af ”Land of the dead” postet her på siden: ”Når uorganiserede flokke af levende døde stavrer afsted, er det horror. […]