Film
De glemte
Vi har haft en del held med spansk horror på det sidste – selvfølgelig er der de store hits som Børnehjemmet, men også titler som [REC] har været ganske virkningsfulde og godt fortalte. “De glemte” er desværre anbragt hen mod den lavere ende af spektret – den har tydeligvis potentiale, men det lykkes den aldrig helt at udleve det.
Søskendeparret Malena og Pablo drager af sted mod deres barndomshjem – deres far ligger for døden, og Pablo insisterer på, at de sammen skal lære mere om ophavets fortid og deres egen barndom. Han kendte ikke selv faderen, mens hans søster tydeligvis ikke nærer de varmeste følelser. Af sted kommer de dog, men det bliver en tur, som snart kommer ud på et sidespor. En mystisk dagbog dukker op, og den fortæller om afskyelige begivenheder, som snart begynder at udspille sig omkring dem – lyde fra naboværelset, en kvinde og hendes datter på vejen og så videre, så de langsomt bliver mere og mere involveret i at forhindre de mord, som bogen omtaler.
Styrken ved “De glemte” ligger især i behandlingen af dagbogen – det afsløres først sent, hvad der egentlig foregår: forudser teksten fremtiden, eller ser de spøgelser. Dertil kommer nogle effektivt underspillede horrorsekvenser og nogle flotte grafiske ditto.
Der, hvor kæden hopper af, er i historien – den fænger ikke helt, og det kan være svært at følge med i, hvad der sker. Er man uopmærksom et øjeblik, kan det tage lidt tid at komme ind i filmen igen – dette, tror jeg, fordi vore helte har for vane at foretage sig yderst ulogiske ting, der så anbringer dem i mærkværdige situationer.
“De glemte” er værd at se – forklaringen på det hele er måske til at gætte, men der opbygges en god baggrundshistorie. Så i det hele taget skal man blot være lidt tilgivende over for dens svage sider, så gemmer der sig en okay film.
Tags: spansk horror Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Hi Janus,
Ikke at det betyder alverden (eller noget overhovedet, lol) men både i denne anmeldelse og i anmeldelsen af [REC] omtales filmen som “Rec”. Den korrekte titel er [REC] (inkl. firkantet parentes og kapitæler), ikke “Rec”.
mvh
Du har helt ret – og det er rettet til.
Faldt forresten over denne anmeldelse af en amerikansk remake tidligere på dagen. Ved ikke helt, hvad jeg skal synes om den tanke.
Det var fa’me hurtigt. Det ku’ Uncut.dk lære noget af, haha.
Normalt er jeg ikke en af dem, der nødvendigvis spytter remakes i ansigtet, blot fordi de eksisterer. Nogle af dem er ganske udemærkede og en (sjælden) gang imellem oplever man, at en remake overgår originaludgaven (“Huset som Gud glemte” f.eks.), og mht. remakes af gamle film, kan det være okay med en nutidig version, men netop i dette tilfælde irriterer det mig faktisk gevaldigt. Der er ikke nogen GRUND til at genindspille [REC]! Der er ikke noget galt med originaludgaven. Den er ikke lavet på et for lille budget, den er ikke gammeldags og skuespillerne er ikke dårlige. Den absolut eneste grund til at genindspille filmen er lige dele grådighed og fantasiløshed fra de amk. producenters side. I et interview til “Fangoria” sagde instruktøren for nyligt, at man havde kigget på den spanske udgave og lavet remaken med ordsproget “If it ain’t broke don’t fix it” i mente! Tilsyneladende er instruktøren ikke helt klar over, hvad udtrykket dækker over, da det jo netop er dét, han/de har gjort. Det er intet galt med den spanske originaludgave, og selv uden at have set den nye, tøver jeg ikke med at afskrive den som unødvendig!
Det værste er næsten de remakes, der blot gentager originalen step by step.
Jeg har endnu ikke fået set originalen bag Vanilla Sky, fordi jeg gik i gang med den kort tid efter Tom Cruise-udgaven – og den var jo gentaget vinkel for vinkel næsten.
Det er altid mere interessant, hvis folk tør gøre noget med remaken. Jeg har en teori om, at den amerikanske Ring kunne have været fed, hvis de havde prøvet af genskabe den mytologiske undertone, men så bare med amerikansk mytologi (og hvad ville der være bedre en Lovecraft). Det ville måske ikke blive et vellykket eksperiment, men det ville være interessant.
Tja, det er efterhånden så grelt, at de amk. skurke i Hollywood kan slippe afsted med ikke blot at remake alt udenlandsk, der smager lidt af succes, men samtidig kamuflere det, så det fremstår som om, det er dem selv, der har lavet det. Og når fx “seriøse” (haha) filmanmeldere som DR2’s nye filmprogram ganske og aldeles ukritisk køber løgnen og anmelder Nicolas Cage nye film BANGKOK DANGEROUS, som om det er en selvstændig originalfilm uden på noget tidspunkt at nævne, at der er tale om et remake af en Thailandsk film fra 1999, så… er det trist.
Av… ikke bonuspoint til DR2 for den.
Jeg må indrømme, at jeg slet ikke har fået set deres nye anmelderprogram. Jeg gik helt kold på den første trailer/reklame: PANG PANG PANG!
Her er en interessant artikel fra MovieMaker, “Is Horror Dead?”, som handler om den kreative og økonomiske krise, amerikansk horror(film) tilsyneladende er inde i. Gorenography-subgenren har (heldigvis!) tilsyneladende stort set mættet sit publikum, og eftersom amerikansk horror indtil videre ikke har kunnet finde på noget godt og nyt, må horrorfans på udkig efter horrorfilm fra andre lande, fx Spanien.