Hvad nu hvis Elvis (Bruce Campbell) ikke var død? Hvad nu hvis JFK (Ossie Davis) heller ikke var det? Hvad nu hvis de begge to i virkeligheden opholdt sig på et plejehjem i Texas? Dette, og visse andre værdifulde spørgsmål besvares i denne jævne horror-komedie.
Noget er i gærde på det stille plejehjem, beboere dør (i utide), og kæmpe kakerlakker har inficeret det meste af huset. En mystisk mumie i cowboy-udstyr og dårlig mundhygiejne synes ligeledes at have taget ophold på hjemmet. Igen ser dog umiddelbart sammenhængen før end JFK ser skriften på væggen – bogstavelig talt. I en konspiratorisk alliance sætter de to gamlinge sig op imod overmagten – de beslutter at tage livtag med den udøde.
Det er selvsagt ikke noget filmisk mesterværk, og der er ikke tale om en ny ”Army of Darkness”, selvom Bruce Campbell’s præstation som Elvis er nogenlunde på højde med hans præstation som Asch. Det lader ikke til at det er hverken skuespil eller plot der er lagt kræfter i. Til gengæld er der lagt mange ressourcer i at forsøge at skabe den rigtige ”plejehjemssteming” – enormt kedelig og ensformig.
Selvom filmen kun varer ca. en time og tre kvarter, virker den unødigt lang. På den anden side kan det hele heller ikke gå så hurtigt når der er tale om to gangbesværede pensionister som hovedpersoner.
Alt i alt er film et sted mellem ”lidt sjov” og ”mildt underholdende”. Den egner sig ikke til at være den eneste film man ser på en aften, men skal man alligevel holde slam-films-maraton er det yderst passende. Jeg var underholdt, men det var godt den kun kostede 25 kr.
Jeg må indrømme, at mine følelser for den også var lidt vaklende. Jeg syntes, at jeg burde kunne lide den, men så alligevel…
Til gengæld er det nok den eneste film, jeg har set fra ende til anden med kommentarspor – Bruce C. som Elvis (ikke Elvis i filmen, men den ægte Elvis, som er lettere irriteret over den måde, han bliver fremstillet på). Det er ganske underholdende.
Ingen tvivl om at den gnavne Elvis er ganske humoristisk….
Jeg må så til gengæld indrømme, at jeg synes, den er ret fed. Ikke gyser fed, men skæv og skæg og med en utrolig velspillende Bruce Cambell. Jeg er faktisk ikke sikker på andet, end han i virkeligheden er Elvis :-)
Synes at den var røvballeagtig. Og kedelig.
Den udtalelse kræver vidst en definition – hvad er røvballeagtig?
#3: Jeg er HELT enig med dig Jette. Både hvad angår dens skævhed og Campbell. ;)
Tror mange ser filmen med forventninger, den slet ikke kan leve op til, netop fordi den vitterligt ikke ER sådan. Det langsomme tempo er jo en meget vigtig del af fortællingen. Den foregår trods alt på et alderdomshjem. Og skuespillet fremfor effekterne er i højsædet. Jeg blev både rørt og fascineret, da jeg i sin tid så den.
Men læs evt. denne glimrende anmeldelse på Uncut:
http://www.uncut.dk/show_review.php?review_id=1085
@jakob
Ligesom halvperverse vitser der bare ikke er sjove men dem der fortæller dem skiftevis grynter og hyler af grin. Og lytter til zz-top – som er røvballemusik.
Måske jeg lige skulle se den igen…
Ellers synes jeg at vi behøver genren: røvballehorror som tag herinde :)
Jeg synes, at det er en udtalt misforståelse, at der skulle være tale om en decideret horrorfilm.
I mine øjne er det først og fremmest et skævt lille rørende, humoristisk drama om alderdommens svøbe med et skvæt gyserelementer smidt ind i blandingen.
Eneste irritationsmoment for mit vedkommende er de latterlige bedemænd, som falder fuldstændig ved siden af filmens stemning…
@ Nicolai
Jeg tror heller ikke der er nogen der mener at det er en horrorfilm, men jeg mener dog at det er en film med horrorelementer….
@Zenia
Overvejelser angående det nye tag er i gang!!
[…] Daybreakers […]