Film

A Real Friend & The Baby’s Room

Nogle gange skal man være heldig – Spectre var en positivt overraskende spansk gyser, del af et sæt på “4 films to keep you awake”. Og straks var Jette (her fra siden og fra Gyseren.dk) så venlig at låne mig de resterende 3 film: The Baby’s Room, A Real Friend og Blame. Den sidste var jeg ikke særligt vild med, men Zenia købte præmissen og udførslen, så lad hende derom skrive, hvis hun dertil lyster.A Real Friend er i mine øjne helt klart samlingens svageste, selv om den også indeholder nogle guldklumper. Teenageren Estrella holder sig meget for sig selv – hun lever hovedsageligt sit liv i de horrorromaner og -film, som hun er konstant fordybet i. Hendes eneste venner er de monstre, hvis ugerninger hun følger så tæt – og det er helt bogstaveligt: Leatherface følger hende gerne rundt i løbet af dagen (der er blandt andet en scene, hvor hun har svært ved at koncentrere sig om sit skolearbejde, fordi han vil røre ved en af hendes klassekammerater), og så godt som hver dag taler hun med den sortklædte Vampyr. Nu følger selvfølgelig spørgsmålet (ikke om Leatherface forbryder sig på ophavsretslovgivningen, men) om Vampyren er virkelig eller indbildt. Svar ligger lige for, men der kommer nu et par underholdende drejninger. Desværre blev “A Real Friend” i mine øjne ikke stort andet end en kedelig psykopat-thriller, på trods af sine opløftende momenter.

The Baby’s Room, derimod, var faktisk endnu bedre end Spectre, og tilsammen er de to film hele sættet værd. Her flytter et ungt par i et gammelt hus, og der udspiller sig, hvad der starter som en almindelig “hjemsøgt hus”-historie, da de hører mystiske lyde fra deres baby-monitor, men snart tager en del skæve drejninger. Slutningen mangler måske lidt power, men det opvejes til fulde af flere ganske spooky øjeblikke og en historie, der hænger godt sammen. Kan helt klart anbefales.

NB! Husk at benytte det spanske lydspor. De er lagt engelsk tale på samtlige film, men det lyder ærligt talt, som om “stemmetalenterne” taler ned i respektive tindåser.

© 2008 Horrorsiden.