// Michael Kamp

Michael Kamp, f. 1974, arbejder som skolelærer og skriver fantastiske bøger i sin fritid. Han debuterede i 2006 med den humoristiske fantasy-satire Bobs Saga, og året efter udkom den sorthumoristiske horrorroman Fordærv, som indeholder en række usmageligt morsomme kommentarer til det danske skolevæsen.

Her fortæller Michael om horror: ”Horror-genren er nok en af de ældste måder at fortælle historier på. Der er noget evigt i fortællingerne om tingene i mørket.

Vi lever i et civiliseret samfund, hvor vi prøver at bilde os selv ind, at der ikke længere er noget at være bange for. At vores verden er under kontrol, og der ikke længere er nogen, der jager os. God horror vækker de gamle dele af vores sind. God horror bringer en lille smule usikkerhed ind i den verden, hvor vi ellers har styr på det hele. Udfordrer os en smule.

Angsten for mørket har altid været med os, og en god horror-fortælling bringer den frem igen. Horror er så populært, fordi det er en påmindelse om noget, vi til dagligt fortrænger – der findes ting i mørket. Der er øjne, der betragter os fra skyggerne om natten. Vores hjem kan blive invaderet.

Uhyrerne er virkelige og de lever iblandt os.

Vi ser et af dem, hver gang vi kigger i spejlet.”

Michaels bidrag til Horror.dk: Cornelia.

Links:
Officiel hjemmeside: www.michaelkamp.dk

Kontakt:
bobs.saga@gmail.com

Tilbage