Bøger

Nikolaj Højberg: Vandringer i mørke

Nikolaj Højberg har nogle enkelte titler bag sig – en roman og nogle noveller i spredte antologier. ”Vandringer i mørke” er en samling af 8 noveller, der næsten alle er horror – og som bindes sammen af en selvsikker og velovervejet fortæller.

Forfatteren er geolog, hvilket skinner igennem et par gange. ”Jeg er så tørstig” starter med en boring, der bringer noget helt forkert op til overfladen. Der er ikke tale om savlende monstre eller lignende, men blot en ganske almindelig rutineopgave i kedelige Danmark, der langsomt bliver mere og mere ubehagelig, da en gammel tankstation viser sig at indeholde mere, end tegningerne viser. Også i ”Den akademiske virkelighed” kommer geologien ind i historien, men her er det en studerende alene i et bibliotek, hvor der sker sære ting.

”Macha til Tanaka san” handler om to japanske brødre, der konkurrerer ikke blot om magten over en forbryderorganisation, men også om en kvinde. Tanaka har endelig fundet et middel, der kan give ham alt, hvad han ønsker, men der er altid omkostninger – og jeg kunne ikke lade være med at forestille mig denne som en klassisk EC-tegneserie, omend Højberg undgår den letbenede slutning, en sådan ville have, og får lagt en langt mere effektiv udtoning ind.

”Pink” er – bag den pudsige titel – samlingens mesterstykke. Vi starter under jorden, hvor Jakob er en af stemmerne bag Alarmcentralen 112, og hvor mystiske telefonopringninger begynder at strømme ind – først én melding om ting, der falder ned fra himlen, så flere og flere. Den har et anstrøg af moderne Lovecraft, og Højberg rammer her den perfekte balance mellem genkendeligt Danmark og skræmmende uforståelighed. ”Pink” hverken afslører for meget eller viser for lidt.

Dette er blot et par stykke af de historier, ”Vandringer i mørke” byder på. Der er faktisk kun en enkelt historie, jeg ikke var imponeret af – ”Rapporten om Bent”, som ganske syntes at ville for mange forskellige ting og derfor gav køb på den realisme, der ellers præger samlingen. Derudover formår novellerne at være meget forskellige – nogle er ren horror, andre har også thrillerelementer, men tilfælles har de, at Højberg skriver velovervejet og med en fornemmelse af, at han ved, hvad han snakker om (og ikke blot i de geologi-relaterede passager – der er en generel fornemmelse af, at han tager historierne alvorlig og researcher det miljø, de foregår i, og det er en tilgang, der viser sig yderst effektiv).

I et mailinterview definerede Højberg god horror sådan:

God horror er et stykke fiktion, hvor hovedpersonen oplever sit verdensbillede krakelere uden at kunne forklare hvorfor. Grunden til, at det skal forblive uforklaret – eller i det mindste meget underspillet – er, at det trækker mig som læser/filmbeskuer ind i historien. Herved tvinges jeg til at udtænke min egen forklaring, hvilket kan være en pokkers skræmmende oplevelse, da jeg lige som andre mennesker har det med at personificere fiktive ‘dæmoner’ med sine egne ‘dæmoner’. Horror er en følelse skabt af min egen frygt for det ukendte eller uforklarlige.

God horror kan i mine øjne være mange ting, men lige præcis denne type kan være en svær slags at skabe – den bærer i sig fristelsen til at glemme historien og fokusere på den forvirring, der følger med det indtrængende ”onde” (hvor tit har man ikke set film, der drukner i usammenhængende ”skræmmende” scener, men ikke hænger sammen); til min store glæde er det dog en type horror, som herværende forfatter magter fuldt ud. Man taber ikke tråden i hans fortællinger, men trækkes hele vejen til enden. God horror kan være mange ting – og ønsker man at opleve nogle af dem, er ”Vandringer i mørke” et rigtig godt sted at starte.

© 2009 Horrorsiden.