Alle dine links virker ikke, fordi de starter med “http://horrorsiden.dk/”” efterfulgt af den korrekte adresse.
Men tankevækkende omtale. Jeg mange gange stået med filmen i hånden men endt med ikke at købe den.

Jeg har mange gange…

Jeg synes den er ganske velproduceret, omend forudsigelig, ganske usympatisk/voldspornografisk og egentligt ret unødvendig.

Husker bedst skurken for hans rolle i den noget mere interessante “Picnic at Hanging Rock” fra 75.

Jeg har en tidligere kollega, der ikke er specielt horror-overbevist, og hun synes, det er den mest skræmmende film i verden (mere eller mindre).
Jeg må dog nok erklære mig enig med Mathias: forudsigelig og småkedelig torturporno (men også rimeligt produceret, som Henrik siger).

Jeg så “Wolf Creek” for et par år siden, og det er helt klart en film, som står printet på min nethinde. Jeg synes, den var rigtig klam. Torturscenerne var modbydelige, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at nu var jeg måske blevet for gammel til at se gyserfilm.
Heldigvis har jeg siden fundet ud af, at det kun er torturgys, jeg er blevet for gammel til :)
Men da jeg så forleden stod i Stereo Studie med filmen “Rogue” i hånden, som har en ganske interessant forsiden, og så at det var Greg McLean, der var instruktør. Ja, så lagde jeg den pænt igen. Lidt klogere er jeg da blevet :)

“Wolf Creek” har da ikke fortjent at få stemplet det latterlige mærkat “tortur-porno” på sig – et mærkat, som er fuldstændig til grin i det hele taget, end ikke film, som “Hostel” og “Saw”, vil jeg bruge det om, selvom det blev født i kølvandet på disse. Blot en dum kategorisering i min optik. Anyway.
“Wolf Creek” fungerer på mange andre planer end lige volden, som ja, er brutal – men bestemt berettiget. Filmen lever i ligeså høj grad på suspense og har en fin og ikke-leflende lang introduktion til universet og filmens karakterer. Det lyder måske, som en anbefaling fra min side, og det er det bestemt også. Dette er ikke et ublu voldsorgie, men fint pacet horror med blodige elementer.
Ang. “Rogue”, så kan du roligt kaste dig over den, hvis du da er til krokodillegys. En fin og flot filmet monsterfilm, som kryber ind under huden. Kan dog ikke forstå hvis du allerede har set den i butikkerne, den står nemlig først til release i dag , d. 14. Hmm, men de har vel bare smidt den ud i butikken, hvor du roligt kan gå tilbage og købe den:-)

Frederik: Hvorfor er mærkatet “tortur-porno” latterligt? Jeg synes det dækker meget godt for den omstændighed, at visse film (Woolf Creek inkluderet) fokuserer på udpenslet lemlæstelse og tortur, gerne krydret med seksuelle overgreb (jf. filmens psykopat Mick Taylor, som – antydes det – holder sine kvindelige ofre som sexslaver, inden han slår dem ihjel), blot for at pirre og chokere publikum. Det handler tilsyneladende om at finde på nye og tiltagende bizarre måder at ødelægge menneskekroppen på. Hvilken berettigelse har volden i Woolf Creek? Hvilket formål har “head on a stick”-indslaget, fx? Og hvad blev der af antydningens kunst (jf. fx Texas Chainsaw Massacre, som ikke er nær så eksplicit, som mange husker den)?

Jeg har ikke som sådan noget imod ulækker og eksplicit vold på film, men der skal være et formål med det, synes jeg … og jeg kan ikke se, at volden i Woolf Creek har et formål udover sig selv. Min anke er altså primært, at Woolf Creek som filmkunst/fortælling betragtet er ringe.

I øvrigt synes jeg ikke, at filmen er ubetinget godt pacet (det var dét jeg mente med dårlig redigering). Fx dvæles der længe ved nogle “hurra-vi-fester-og-har-det-sjovt”-scener, som ikke spiller nogen afgørende rolle for filmen; i det hele taget er der flere scener og sekvenser (navnlig i starten af filmen), som sagtens kunne være klippet væk.

Onde Ånd: mit mailprogram (jeg får en mail, når der kommer kommentarer til indlægget) insisterer på at kalde dig “Den Onde And”. Se, dét lyder som en interessant horrorfilm!

Everyone thinks they’re such sweet little things
Ducks, Ducks! Quack, Quack! Quack, Quack!
Soft downy feathers and nice little wings.
Ducks, Ducks! Quack, Quack! Quack, Quack!

But there’s a poison I’d like to administer,
You think they’re cuddly but I think they’re sinister.
Ducks, Ducks! Quack, Quack! Quack, Quack!
Ducks, Ducks! Quack, Quack! Quack, Quack!

What are they doing at night in the park?
Ducks, Ducks! Quack, Quack! Quack, Quack!
Think of them waddling about in the dark.
Ducks, Ducks! Quack, Quack! Quack, Quack!

Sneering and whispering and stealing your cars,
Reading pornography, smoking cigars.
Ducks, Ducks! Quack, Quack! Quack, Quack!
Ducks, Ducks! Quack, Quack! Quack, Quack!

Nasty and small undeserving of life.
Ducks, Ducks! Quack, Quack! Quack, Quack!
They smirk at your hairstyle and sleep with your wife.
Ducks, Ducks! Quack, Quack! Quack, Quack!

Dressed in black jackets and horrible shoes,
Getting divorces and turning to booze.
Ducks, Ducks! Quack, Quack! Quack, Quack!
Ducks, Ducks! Quack, Quack! Quack, Quack!

Forcing old ladies to throw them some bread.
Ducks, Ducks! Quack, Quack! Quack, Quack!
Who could deny they’d be better off dead?
Ducks, Ducks! Quack, Quack! Quack, Quack!

Look closer and you may recoil in surprise,
At web-footed fascists with mad little eyes.
Ducks, Ducks! Quack, Quack! Quack, Quack!
Ducks, Ducks! Quack, Quack! Quack, Quack!
Ducks, Ducks! Quack, Quack! Quack, Quack!
Ducks, Ducks! Quack, Quack! Quack, Quack!

March of the Sinister Ducks
af Alan Moore og the Sinister Ducks

Jeg må indrømme, at den var for sadistisk for mig. Jeg forærede den hurtigt til en mere hårdhudet torturfan.

Men anmelderne var begejstrede. Ikke mindst fordi filmen, for mange, markerede en tilbagevenden til det fundamentale i gys og gru.

Men godt at nogen tør gå mod strømmen og give den et par slag.

Men den var faktisk godt fotograferet.
Vi brugte faktisk en del tid på at diskutere de der videokamerarer (som ligger og roder et eller andet sted i handlingen) eller nærmere super kvaliteten af deres batteri. Novra – sådan et vil jeg også have!

Nu nåede jeg kun at smide Alan Moores “Onde and” ind, før samtlige hjemmesider brød sammen igår.
Ang. torturporno-begrebet synes jeg også, at det er ganske velvalgt her, fordi filmen kører på det grundlæggende plot “Der er en væmmelig mand, nu skal vi se, hvor mange tæsk I kan få”. Der er ikke stort anden handling end det – vi møder skurken, og så flygter vi fra ham.
Wolf Creek var da ganske pænt filmet, men den lod mig også noget kold, simpelthen fordi der ingen overraskelser var i den (udover: står han nu bag døren).

Er forresten enig med Frederik – “Rogue” er ganske underholdende. En lidt mere letbenet udgave af Black Water , omend slutningen gik lidt over gevind.

– Sorry for det sene svar, here we go:
Well, jeg mener bare et begreb som tortur-porno er unødvendigt populistisk og blot endnu et “fanzy” anmelderord, som kan bruges i flæng på film, som blot viser blodige bryster eller andet. Herved er det meget nemt og bekvemt at stemple visse film, som værende ikke andet en den depraverede sammenstilling af porno og tortur. Herved fremstår disse film, som udelukkende syge ved at bruge dette i mine øjne nedladende ord. Det er med til at undergrave og fremstille horror, som værende sygt for syge sjæle – for hvem er det lige, som ser torturporno? De må da være syge. Giver det mening. Disse fora-debatter er sku lidt dumme. Anyway.
Hvorvidt volden i Wolf Creek har sin berettigelse eller ej – jeg vil mene ja! Her er tale om en film, som bevidst bruger lang tid på opbyggelsen af sine protagonister, inden ubehaget overhovedet sætter ind. Så når volden rammer, så rammer blot hårdere – jeg synes nu heller ikke Wolf Creek i unødvendig lang tid dvæler ved volden, jo den får da sin opmærksomhed, men det er en del af den følelsesmæssige rutsjetur, man skal på, når man ser filmen.
Og ja, man kan jo så også med din argumentation spørge “hvornår er vold på film overhovedet berettiget?” – er det kun når fx krigens rædsler skal beskrives eller andre politiske og moralske problematikker skal gennem møllen? Volden i Wolf Creek, ja eller Wrong Turn, eller en hvilken som helst anden horrorfilm med vold er da berettiget. Det også hvis volden blot bruges som chok-effekt, som ofte er tilfældet, so be it – Det handler om følelser, at få publikum frem i stolen, væmmes og rives med af de ubehageligheder, man er vidne til – om det så er i underholdningens væmmelige navn, eller for at propagandere for en bedre verden. Men selvfølgelig kan det diskuteres i hvor vidt et omfang volden er berettiget film til film, men den er, når filmen er godt skruet sammen altid med til at rive sit publikum med. Det er vel berettigelse nok – Folk ser vel film, for at blive underholdt, blive følelsesmæssigt engageret, at blive provokeret, forarget, væmmet osv. Keep repeating: It’s only a movie, it’s only a movie, it’s only a movie…

Jeg må også undskylde det sene svar. Men: jeg mener ikke, at udtrykket “torturporno” giver horrorgenren et dårligt navn — men at torturporno-filmene giver horrorgenren et dårligt navn.
Mht. hvorvidt volden i WC er berettiget: der må vi nok blive enige om at være uenige.
Mht. “hvornår er vold på film overhovedet berettiget”: jeg synes det spørgsmål er lige så interessant og relevant, som det er svært at besvare.
Og sluttelig: jeg synes at disse “fora-debatter” er stærkt interessante :-) Om ikke andet kan man blive klogere på hvad man selv mener.

Jo jo, på den måde kan du jo godt vende det, jeg mener dog ikke at den den form for exploitation-film, som nogle ynder at kalde torturporno nødvendigvis giver genren et dårligt navn. Anyway. Og ja, debatten om hvornår og hvor vidt vold på film er berettiget er bestemt interessant – og selvom disse foradebatter er fine, så er det sku også en smule tung måde at debattere på… Anyway. More blood and gore to the people… – kald det hvad du vil – bare ikke torturporno:-)