Film

In Love with the Dead

“In Love with the Dead” er en lidt svær film at skrive om – både fordi jeg ikke er helt sikker på, hvad jeg egentlig syntes om den, men også fordi jeg nødig vil forvanske folks forventninger. For det er helt klart en film, der bør ses.

Det er Pang-brødrene, der står bag (her tidligere omtalt med The Messengers og Re-cycle, så jeg forventede nok noget gængs asiatisk horror, der var visuelt flot lavet (og havde ikke rigtig kigget nærmere på coveret). Men ILwtD starter som en romantisk tragedie – allerførste scene er hovedpersonerne, et ungt kærestepar, hos lægen, hvor de får at vide, at kvinden Wai har fået kræft, og der er ikke store chancer for overlevelse. Herfra fortæller filmen, hvordan deres samliv langsomt selvdestruerer, mens de kæmper mod sygdommen. De bor sammen med Wais lillesøster, der langsomt ser sin storesøster blive mere og mere spøgelsesagtig.

Men rigtig horror er der ikke noget af i meget lang tid – i stedet en langsom og ubehageligt fortættet stemning. Og på et tidspunkt virker det faktisk, som om Pang-brødrene har besluttet sig for at dekonstruere asiatisk horror med en film i gennemført realistisk modus – vi har hulkindede kvinder med dybtliggende øje og langt, sort hår, men det kan for så vidt altsammen forklares.

Hen imod slutningen går det hele dog galt, og der sker flere og flere uforklarlige ting. Filmens klare styrke er her, at den får seeren til at gætte – er den og den død, er de alle døde, hvad skete der egentlig der og så videre. Det er ikke normalt en fremgangsmåde, jeg bryder mig om, men her fungerer den altså. Og så kan de noget med billeder, Pang-brødrene.

“In Love with the Dead” opfyldte måske ikke mit umiddelbare horror-behov, men gav mig i stedet en helt anderledes og (tror jeg) mere blivende filmoplevelse, med både ubehagelig scener og decidere horrorsekvenser.

Trailer:

© 2008 Horrorsiden.