// du læser om...

Tegneserier

The Abaddon

Via io9 er jeg lige faldet over (og har læst de episoder, der eksisterer indtil videre) webcomic’en The Abaddon.

Det er historien om Ter, der møder op i lejlighed 262, da beboerne angiveligt har annonceret efter endnu en lejer. Men vi opdager snart, at der er noget galt, og de andre i lejligheden er en flok sære starutter.

The Abaddon kan meget vel forfalde til at være en “set 1000 gange før” historie om folk fanget i efterlivet, men de første 31 episoder afslører en Koren Shadmi, der er god til at fortælle, og der besvares spørgsmål, mens der lægges nye frem. Og så har han et godt øje for det groteske.

Jeg har i al fald anbragt The Abaddon i RSS-læseren og tillader mig at have store forhåbninger.

abaddon

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

Der er lukket for kommentarer.