Som tidligere nævnt her på siden er Thomas Strømsholts novellesamling “De underjordiske” på gaden – og jeg har netop lavet et interview med ham på Fantastiske forfattere. Og det er fyldt med gode, grumme sager:
Hidtil har næsten alle de historier, som jeg gerne ville fortælle, haft de simple træk, der kendetegner en novelle: et centralt tema, et plot, en hovedperson. Det lyder måske accidentelt, men det er intet tilfælde, at den gotiske tradition er så rig på noveller.
Som Poe påpegede, er en komprimeret fortællestil et af de grundlæggende elementer i skabelsen af intens uhygge, og novellens begrænsende ramme er perfekt til tætvævede, knugende, påtrængende mørke fortællinger. Et andet fremtrædende aspekt ved novellen er den skarptslebne pointe og det uventede twist, som hos f.eks. Poe, Shirley Jackson, Bierce og Michail Artsybásjef, men en god novelle kan også bare være episodisk som hos Dorothy K. Haynes.
Men der findes fortællinger, som kræver mere plads til at vokse og brede sig ud. Og sammenrullet i det mørke dyb af min hjerne ligger et bæst af en historie, der kun kan fortælles i romanens form. Og på et eller andet tidspunkt vil dette bæst stige op til overfladen …
Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Der er lukket for kommentarer.