Film
Zombie Diaries
Unge filmmagere med et videokamera – som tilfældigvis er ude at filme, da startskuddet til verdens undergang lyder, er desværre allerede ved at blive lidt af en kliche. Det er en kliche, der gentages – uden de store armbevægelser, men med en veldrejet historie bag – i Zombie Diaries.
Instrumentet til førnævnte undergang er selvfølgelig de levende døde – gode, old school vaklende zombier. Der starter som nyhedsudsendelser om en virus, som går ud over “alle de andre” – andre lande, langt væk, men snart listet ind over grænsen. Vi starter hos et lille filmhold, som er ude af byen for at optage et nyhedsindslag, da virusset rammer London. Derfra springer historien mellem tre grupper mennesker, der langsomt krydser hinanden.
Jeg har lidt blandede følelser for Zombie Diaries – det er tydeligvis en lavbudget-film med effekter i Ed Wood-klassen, men lavet med nerve og andet end splat på hjerte. Desværre måtte jeg se mig irriteret over formatet – det tillader skaberne at slippe billigt afsted med nogle ting, hvilket selvfølgelig er beundringsværdigt, men jeg må se mig lidt træt af rystede, grynede, kaotiske, håndholdte optagelser. Ja, de fungerer til tider (især midt om natten, omgivet af stavrende lig), men de er lige så tit irriterende. Og hvorfor render man egentlig rundt med et kamera en måned efter zompokalypsen? Hvor får man strøm fra? Og hvorfor skifter man det ikke ud med et håndvåben, når de levende døde som sagt er overalt omkring én?
Men på den gode side – Zombie Diaries undgår mange (dog ikke alle) klicheer og leverer en historie med nogle overraskelser og andet end bare zombierne som trussel. Det gør den behageligt underspillet – vi får ikke leveret det sædvanlige Hollywood-hysteri og arketyper, der kan udpeges på kilometers afstand. Så alt i alt er der tale om en ganske god lille film, på trods af mine indvendinger mod formatet.
TRAILER:
Tags: zombier Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Nogle gange fungerer det håndholdte, og nogle gange gør det ikke.
Cloverfield f.eks. er en fantastisk oplevelse, selvom “kamerafyrens” entusiasme med kameraet virker overdrevet og ret umulig – tilsyneladende filmer han alle de rigtige begivenheder og den mest interessante dialog, til stor glæde for os publikummer, trods livsfaren.
Jeg har ikke set Diaries, så jeg ved ikke, om samme forhold gør sig gældende der.
Zombie Diaries gør det egentlig ret realistisk med kamerabrugen – det er ikke pænt (og det skjuler også det lave budget), men det virker meget “rigtigt”. Blandt andet en panisk løbetur igennem en flok zombier midt om natten fungerer rigtig godt. Men jeg tror ganske enkelt, at jeg er blevet lidt træt af det håndholdte…
Det er desværre en trend indenfor filmverdenen, at hvis ne ting virker som en god ide ved seertallene og BoxOffice, så må vi hellere malke det til døde.
Hvilket denne film helt klart er et bevis på, i min mening. Ikke den værste Zombie flick, men bare ikke særlig velfungerende.