Film

Vinyan

“Vinyan” er en mærkelig størrelse – langt hen ad vejen er den ikke egentlig horror, men henimod slutningen tager den et ganske vellykket hovedspring ud i mørket.

Det hele starter som et drama om et ægtepar, hvis liv er gået i spåner. Paul og Jeanne Bellmer mistede deres lille søn under tsunamien, og de er blevet i Thailand siden, fanget i håbet om, at han en dag vil dukke op. Især Jeanne klynger sig til de sørgelige rester af håb, mens Paul mere lader til at være klar til at komme videre i sit liv. Men de stilles over for et valg, da Jeanne fanger et glimt af et barn på en DVD optaget optaget dybt inde i lukkede områder. Det er deres søn, insisterer hun, og Paul indvilliger i, at de er nødt til at drage afsted.

Forbryderen Thaksin Gao tager imod deres penge og fører dem ned ad floden, hvor barnet blev set. Som en light-udgave af “Heart of Darkness” bliver tingene langsomt værre omkring dem, mens de drager ind i junglen. Forholdet mellem Paul og Jeanne bliver værre og værre, men samtidig venter der også noget dystert i skoven.

Der er rigtig mange gode takter i “Vinyan” – samspillet mellem de to hovedpersonen, stemningen mens de drager ned ad floden, den visuelle side, horrorsekvenserne sidst i filmen og skuespillet generelt. Horrordelen forklares helt rigtigt – nemlig ikke særligt meget; er man uopmærksom på det forkerte tidspunkt, vil den sidste del af filmen nok virke noget påklistret og ulogisk. Og første del, præsentationen af hovedrollerne og turen ned ad floden, virker lidt for lang i det. Det virker, som om de enkelte elementer – der fungerer overordentligt godt hver for sig – aldrig helt kommer til at hænge sammen.

Men på trods af alt det har filmen altså noget power.

Gå til den som et smertefuldt drama og lad være med at forvente en horrorfilm, så er der masser at hente. Men hvis man forventer en gængs gyser, bliver man skuffet.

Trailer:

© 2010 Horrorsiden.