Film
Top 10 sfx film
Lettere inspireret af Søren fra Skræk og rædsels top 10 lister (okay, jeg har skamløst planket konceptet) kommer her min egen personlige top 10 over de horrorfilm, jeg synes byder på de bedste special effects.
Jeg er måske lidt konservativ, når det kommer til special effects – Jeg har aldrig helt forenet mig med den hyppige brug af CGI i nyere film. Jeg kunne bedre lide dengang der blev brugt latex og spandevis af kunstigt blod – selvom det ofte så lidt campy ud, var det bare mere kødeligt og klistret. Det er svært at få kvalme af at kigge på super glossy pixel-klatter. Ved ikke om det bare er mig.
De ti listede er valgt ud fra: Opfindsomheden, chok effekten, ækelhedsfaktoren og i et enkelt tilfælde det æstetiske.
1. “The thing” (1982): I mine øjne kongen over alle sfx film. Det smelter, det muterer. Der er ingen grænser for opfindsomheden, og historierne om hvordan Rob Bottins sære coctails af opløsningsmidler og gummi fik settet til at eksplodere gør det kun et hak bedre.
2. “Alien”: Legemliggørelsen af H.R. Gigers tegninger forbliver det uhyggeligste filmmonster nogensinde – koldt, insektagtigt og dødbringende.
3. “Invasion of the bodysnatchers” (1978): I sandhed rædselvækkende effekter med halvbagte kloner og en uforglemmelig scene med en hund med et menneskehoved.
4. “An american werewolf in London”: Toppen af varulve metamorphose – den første transformationsscene viser virkelig hvad man kan gøre med latex og en god pose kreativ tænkning.
5. “Hellraiser”: Lavbudgets ækelhed der bare funger. Franks genopstandelse er noget af det mest klistrende ulækre horror jeg har set.
6. “The fly” (1987): En mand der falder fra hinanden bid fra bid, gylper syre ud over sit bytte og slutteligt forvandler sig til en kæmpe flue. Med rette dømt til en af de meste kvalmefrembringende film i historien, og medførte massive udvandringer under de første fremvisninger.
7. “Dracula” (1992): En æstetisk fornøjelse. Dracula som vi aldrig har set ham før – han forvandler sig til grøn tåge, en ulv, et ækelt flagermusebæst, og i filmens mest bjergtagende effektscene – til klynger af rotter.
8. “Street trash”: Lavbudgets sindssyge. Der er vist ikke rigtig nogen der forstår hvordan denne lille independent film fik sine effekter til at se så fede ud – hver enkelt smeltecene følger et nyt farvetema og er komplimenteret af en obskur lydside sammensat af skrig og dyrelyde der bliver spillet baglæns osv. – rent vanvid.
9. “The return of the living dead”: Dan O’ Bannons zombier sparker røv. De siger “Brains” og nogle af dem løber hurtigt, men især én gjorde indtryk på mig: Det tjæredryppende monster i kælderen med kælenavnet ”The Tarman”.
10. Predator: Okay, den er den store stygge alien en tand underlegen, men den fortjener sgu alligevel en plads på listen. Et monster med dreadlocks der formåede at skræmme i stedet for at blive buet ud – det skal belønnes.
Boblere var: “Videodrome”, “The brood” og “Braindead” …
På billederne øverst er det (fra venstre): “The Thing”, “The return of the living dead” og “An american werewolf in London”.
Lad mig høre jeres lister, folkens …
Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Nu er Top 10-lister noget, der altid er populært – de florerer bare endnu mere nu, hvor de også er på nettet… så jeg skal ikke have credit for konceptet.
Skøn liste, by the way. Er meget enig. Ville nok selv have ladet VIDEODROME være med og ikke bare “boble”. Effekterne er i den grad integreret i den måde, historien fortælles på. Så kunne EVIL DEAD II være bobler.
En film, jeg virkelig savner på listen, er CREEPSHOW. Tom Savini er på ingen måde branchens dygtigste tekniker, men det er så sjovt at se hans ting.
Prøv Horrornights på Valdemars Slot i Oktober. Så befinder du dig SELV midt i en horror-film.