Film

They

Jeg fandt tilfældigt filmen They i en søgning på hvilke gyserfilm der egentlig fandtes på bibliotekerne rundt om i landet. Den lød tilpas spændende og blev derfor bestilt hjem fra Silkeborg bibliotek.

Julia og Billy er venner, da de er helt små – og de har det tilfælles (finder vi senere ud af), at de begge lider af “night terrors” (jeg tror ikke rigtig, der er noget dansk ord for det – i underteksterne oversættes det, noget ukorrekt, til natlige mareridt. Night terrors er en meget værre tilstand end mareridt). Filmen lægger ud med en kort sekvens, hvor vi oplever et af Billys night terrors. Han kan ikke sove i tordenvejret og er bange for mørket. Hans mor prøver at berolige ham, men da hun er gået igen, breder uhyggen sig, og han begynder at se noget i mørket…

Som voksne har de dog ikke så meget kontakt med hinanden. En aften ringes den nu psykologistuderende Julia op af Billy, som lyder meget desperat. Hun mødes med ham på en café, hvor han, desperat og usammenhængende, fabler løs om de night terrors, de havde som små, og om hvordan han tror at de uhyggelige væsner fra dengang er vendt tilbage for at hente dem begge. Lysene begynder at blinke i restauranten, og vi fornemmer som seere at noget uhyggeligt er under opsejling. Billy bliver da også mere og mere desperat og trækker til sidst en pistol frem og begår selvmord lige for øjnene af Julia. Mere sker der dog ikke her.

Da Julia, dybt chokeret tager til Billys begravelse, møder hun to af hans venner, som ligesom de to også har haft night terrors som små om uhyggelige væsner, der er efter dem. De mener dog ikke, som Julia, at Billy blot var psykisk ustabil, men at der tværtimod er noget om hans mystiske snak. Og nu begynder der også at ske sære ting for de tre, som efterhånden bestyrker deres mistanke. Og så tror jeg ikke, jeg kan afsløre mere uden at komme til at afsløre for meget.

Filmen var faktisk en rigtig positiv oplevelse. Det er ved at være længe siden, jeg har set en ordentlig gyserfilm, og denne levede op til mine forventninger (måske fordi jeg egentlig heller ikke havde ret høje forventninger). Filmen er virkelig godt filmet, noget der bidrager til at sprede den uhyggelige stemning, og jeg skal ærligt indrømme, at de små hår rejste sig på mig flere gange på vej gennem filmen.

Den er fuld af de klassiske “er der mon noget i mørket?”-scener, men de fungerer rigtig godt, især fordi man aldrig helt får de uhyggelige væsner at se. Lidt bliver afsløret for os, men aldrig det hele, og det sætter fantasien på arbejde. Til sidst sad jeg dog helt og blev bekymret for, hvordan de dog ville få afsluttet dette mareridt for vores hovedperson. Jeg synes dog filmen formår at give en okay slutning, selvom der måske nok blev lagt op til mere end hvad den kunne give.

Alt i alt en rigtig god film, der sagtens kan sætte lidt stemning på en ellers kedelig torsdag aften – men er man bange for mørke, er det måske nok en film man bør se i dagslys!

© 2009 Horrorsiden.