Film

The wolfman (2010)

Jeg gik i gang med den nye version af ”The Wolfman” med meget lave forventninger – og dem må man sige jeg fik indfriet.

Resumeet dropper jeg, for de fleste ved vist godt hvad der sker, når man bliver bidt af en varulv.

Scenerierne er smukke, næsten for smukke – billederne ligner nærmest malerier med perfekt placerede træer og statuer vel sat ind efter det gyldne snit. Man sidder og siger: ”Ih” og ”æh” de første fem minutter, og så bliver man hurtigt træt af det visuelle bombardement, der i længden får en opstyltet og steril kvalitet over sig.

Der er gjort meget ud af at male bybillederne med periodisk korrekte dragter osv., der mangler bare de der små detaljer der virkelig definerer tiden; det kunne være en tigger der stod og brækkede sig i en gyde, en gammel kone der sad og guffede en rotte – hvad ved jeg.

Skuespillerne er også alle sammen på plads – selv Anthony Hopkins er der – de er bare håbløst stive i det og virker ret ligeglade med filmen.

Musikken er passende, men går Francis Ford Coppolas Dracula-film lige lovligt meget i bedene.

Og selvom der løber en varulv rundt og æder folk, får de ”uhyggelige” scener netop ikke rigtigt hævet sig over ”at der er en varulv der render rundt og æder folk” – det er nosseløst og på ingen måde medrivende.

Metamorfose-scenerne har enkelte højdepunkter, men er alt i alt for computergenererede. Folkene bag filmen kunne med fordel have kigget lidt mere på f.eks. ”En amerikansk varulv i London” – dengang man arbejdede med latex og passion frem for pixels og en ”skal-vi-ikke-snart-hjem-ligegyldighed”.

I den nye udgave af ”The wolfman” er alt så at sige på plads, på nær den gnist der gør at man gider se filmen. Selv til de meget ulve-glade kan jeg ikke anbefale den.

© 2010 Horrorsiden.