Sarah Michelle Gellar er nok mest kendt som Buffy – røvsparksuddelende vampyrdræber. Horror-karrieren fortsatte hun i det amerikanske remake af The Grudge, som egentlig var ganske god – og nu spiller hun så hovedrollen i The Return, som er en helt anden type film. Og desværre også hamrende kedelig.
Gellar spiller Joanna Mills – først ser vi hende som barn, hvor hun flygter fra en væmmelig mand, der tydeligvis ikke er helt virkelig. Dertil lægges der spor ud med tung stampen i jorden – i tilsyneladende uskyldige, henkastede bemærkninger, en indgangsvinkel, der fortsætter gennem filmen. Snart er hun voksen og en succesfuld, men rastløs forretningskvinde, der “tror, at det onde ikke kan indhente hende, hvis hun hele tiden bevæger sig.” Med et overhængende sammenbrud i nakken beslutter hun sig for at vende hjem og finde ud af, hvad der skete, da hun var barn.
Plakaten til filmen lover uhygge og spøgeri, men “The Return” er i virkeligheden en af de åh så moderne film, hvor alle mulige små hints i historiens sidste minutter bindes sammen i en “overraskende” slutning.
Problemet er blot, at sporudlægning er bastant, og der køres i de samme detaljer igen og igen, så man som seer ganske enkelt bliver lidt træt. Slutningen mangler enhver wow-effekt (og den alternative slutning er direkte latterlig). Filmen mangler ganske enkelt sjæl – uhyggen er ikke uhyggelig, mysteriet er ikke mystisk. Det kunne måske have været underholdende, hvis filmen havde været lavet for små penge og havde satset på at overvælde med effekter eller andet (det havde stadig været dårligt, men i det mindste kunne det have været underholdende). “The Return” fejler så sørgeligt, fordi der tydeligvis er brugt gode penge og kræfter på den, men det går simpelthen ikke op i et større hele.
Trailer:
http://youtube.com/watch?v=Hid6c1Oj0eM
[…] juli 2010 var det tre år siden, at Janus Andersen hjalp Horrorsiden til verden med et indlæg om The Return. I anledning af fødselsdagen tænkte jeg, at det kunne være sjovt med lidt […]