Film

The pit and the pendulum (1991)

Til dem, der skulle tro, at Horrorsiden har udviklet sig til en guide til det Københavnske erhvervsliv a la AOK, er her et indlæg om … horror!

”The pit and the pendulum” af Edgar Allan Poe er en af mine absolutte favoritter inden for den ældre, gotiske horrorhistorie – og det siger ikke så lidt, da det er en genre, jeg virkelig har skamlæst. ”The pit …” er en helt igennem nervepirrende fortælling om en mand fanget af den spanske inkvisition (i slutningen af dennes æra i starten af det nittende århundrede), der udsættes for bl.a. et barberbladsskarpt, svingende pendul, ækle rotter og mangt andet.

I Stuart Gordons filmatisering fra 1991 er handlingen rykket lidt over 300 år tilbage til den berygtede storinkvisitor Torquemadas tid, og udover at det hiver en farvefuld karakter ind i miseren, bidrager det også lidt til den historiske akkuratesse. Jeg vil ikke kalde det en svaghed ved Poes novelle – for længe leve den fri fantasi – men med inkvisitionens omfang, vi ser i historien med kæmpe grotter og avancerede (og kostbare) torturmaskiner, er det svært at forestille sig, at vi er i det nittende århundrede, hvor nævnte institution kun var en skygge af sig selv.

Ud over tidsspringet, fusioneres Poe i Gordon-versionen med Matthew Lewis’ berømte og berygtede roman ”The monk” om munken Ambrosio, der ledes i fordærv af en smuk, mystisk kvinde (nok en af de mest dæmoniske bøger, jeg har læst, vel kun overgået af Lautreamonts ”Maldoror”). Torquemada er altså i filmversionen rystet i sin tro af en ung, smækker kvinde, mens ofrene hjules ind til drakoniske afhøringer og dertil hørende tortur.

Vi har sågar, hvad vi i horror-henseende kan kalde et stjernecast. Der er Jeffrey Combs som en stivstikker af en notarius, onde Lance Henriksen som Torquemada … Hell, vi har endda Oliver Reed i en lille rolle som kardinal fra rom.

Har du hørt nok nu? Er du klar til at klikke direkte over og bestille filmen på Amazon.uk?

Gør det endelig ikke! For filmen er det rene bæ! Puha destilleret.

Gordon får ikke overført et gran af intensiteten fra hverken ”The pit and the pendulum” eller ”The monk”. Ud over en stærk åbningsscene med en posthum afstraffelse af et ældgammelt, ”syndigt” kadaver, er det som at banke hovedet ind i en mur at se den. Der er hverken nævneværdig splat eller uhygge, humoren glemmes hurtigt, manus forfalder til kedsommelige snakkescener, og den afgørende scene med pendulet er direkte latterlig.

Stuart Gordon er en cool fyr, der har givet os lækre ting som ”Re-animator”, ”From beyond” og ”Dagon”, men denne er med rette gået i glemmebogen. På papiret ser det flot ud; ideen med at føre historien tilbage til Torquemada og drage konflikterne fra ”The monk” ind er godt tænkt, ALT glipper bare i udførslen.

… og vi stiller over til “antikvariatsiden” igen. Go!

 

© 2013 Horrorsiden.