Film

The lair of the white worm (1988)

FORRYKT GOTISK MARERIDT! Ken Russells, THE LAIR OF THE WHITE WORM, er en løselig filmatisering af Bram Stokers bog af samme navn, tilsat Russells helt særegne stil, og det er et fantastisk underholdende ridt!

Lord James D’ Ampton (Hugh Grant) vender hjem til sit slot i det engelske højland, og får blod på tanden, da hans nabo, arkæologen, Angus Flint, udgraver et kæmpe slangekranie i sin baghave. D’ Ampton nedstammer nemlig fra en lokal folkehelt, der ifølge sagnet har nedkæmpet en lindorm af en slags. Intetanende er de dog begge om, at Lady Silvia Marsh (Amanda Donohoe), der bor på det nærliggende slot, Temple House, er en udødelig tilbeder af den hedensk-romerske slangegud, Dionin, og kan forvandle alle, hun sætter hugtænderne i, til lydige slangevampyrer!      

Ken Russell er manden bag bl.a. den vanvittige, GOTHIC, der handler om natten, hvor Mary Shelley fik ideen til FRANKENSTEIN, og den science fiction-prægede, ALTERED STATES, der tager dyremetaformose op på et helt nyt niveau. Med THE LAIR OF THE WHITE WORM ser Russell vanen tro stort på den gode smag, og serverer en pærevælling af humor, sex og herlig profanitet.

Russell, der døde sidste år, var uden tvivl en stor surrealist og bombarderer os i ”den hvide orm” med syner og drømmesekvenser, hvor nonner bliver voldtaget med gigantiske, strap-on-fallosser foran den lidende Kristus på korset og videre i den dur … Ja, det er ikke svært at se, hvorfor det aldrig helt lykkedes Russell at komme på A-listen med de pæne drenge (ikke fordi jeg tror, han gerne ville være der). Faktisk var Russell så upopulær i firserne, at der stort set ikke var nogen, der gad arbejde sammen med ham.

Jeg synes nu, der er noget både standhaftigt og charmerende ved den måde, han begik kommercielt selvmord på efter succesen med ALTERED STATES. Med henholdsvis GOTHIC og THE LAIR OF THE WHITE WORM udraderede han helt sit spirende mainstream-publikum … sådan skal det gøres!

En film som THE LAIR OF THE WHITE WORM må vist rettelig kaldes art horror, men det sjove med Russell er, at man hele tiden har fornemmelsen af, at han ikke tager sig selv særlig seriøst. Han er aldrig for fin til et underlødigt indslag eller et par takter slapstick; denne sjove vekselvirkning mellem det kunstnerisk ambitiøse og lavkomiske er kultiveret til fulde i THE LAIR OF THE WHITE WORM, hvor vi har en sværdsvingende Hugh Grant i kamp med slangevampyrer, dog funderet i en troværdig gotisk mytologi, komplet med romere og bibelreferencer.  

Mesterinstruktøren, Russell, er ikke i blandt os længere, men hans fantastiske, skæve vinkling på horror lever videre. Hvis bare nutiden kunne avle flere typer som ham, så var vi sgu ikke så ilde stedt …

© 2012 Horrorsiden.