Film
The Happening
Det må være surt at starte sin karriere med et brag af en film og så derefter udgive en række film, som simpelthen ikke lever op til det. Jeg synes personligt, at alle Shyamalans film har rummet noget, der gjorde dem til andet og mere end bare standard-serveringer. Han har tydeligvis evner, men det er ikke altid, han forstår at bruge dem.
I “The Happening” er indtrykket umiddelbart: vellykkede (ja, sågar emimente) scener klasket sammen med mere fesne af slagsen til en historie, der fiser lidt ud i sandet.
Ideen er såmænd ganske god som udgangspunkt, men som horrorelement bliver den noget forceret hen ad vejen. Planterne udvikler langt om længe et forsvar mod deres seneste fjende, mennesket – det begynder at sprede kemikalier i luften, der lige præcis rammer homo sapiens’ selvopretholdelsesdrift, og så har vi balladen: masseselvmord. Kaos bryder ud, mens de grønne hævnere begynder at rydde et hjørne af USA.
Først det gode: de første scener, hvor folk begynder at dø for egen hånd, er superbe, stemningsmættede og anslår perfekt den skjulte trussel. Ligeledes formår instruktøren at opbygge flere scener gennem filmen med samme kvaliteter, ligesom han i al fald én gang fik mig til at grine højlydt (med vilje). Her mærker man, hvordan Shyamalan kan finde ud af at orkestrere.
Det, han så mangler, er måske fornemmelse for, hvornår enough is enough – i det lange løb er det ikke særligt spændende at se folk flygte fra vinden (som jo bærer plante-kemikalierne). Det bringer helst glemte minder tilbage fra The Day after Tomorrow. Og så er der den intelligent design-tone i filmen, som simpelthen irriterede mig; vi har Mark Wahlberg som en naturfagslærer, der afholder monologer om, at i naturen sker ting bare, og det kommer vi aldrig til at forstå. Det er naturligvis et forsøg på sporudlægning, men enough is enough! Det hele ender i et antiklimaks, der slipper luften ud af hele ballonen, med voice over og det hele.
Shyamalan burde lade en anden stå for manuskriptet næste gang. Så kunne jeg måske komme til at tilgive mange af hans fejl.
Tags: Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Så fik jeg også set den, og jeg giver dig helt ret. Starten er forrygende, men så fiser det ud i sandet – eller græsset om man vil.
Og jeg havde det rigtig dårligt med Mark Wahlberg som Elliot. Han var helt skævt castet efter min mening.
Han er lidt pudsig i rollen – men jeg synes faktisk, der var steder, hvor han gjorde det rigtig godt. Der var en fuldstændig surrealistisk morsom scene, hvor han snakker med konen og opfører sig lettere dopet.