Film

The Eye

“Ringu” afstedkom en del asiatiske horrorfilm på det danske marked, som mindede i al fald mig om, at horrorfilm godt kan være skræmmende i stedet for blot Hollywood-filmenes evindelige forsøg på at overraske seeren ved at råbe BØH! Der kom flere film, som faktisk formåede at kravle under huden på mig – at de så ofte brugte den samme skabelon til historien og de samme virkemidler til gyserscenerne er så en helt anden side af sagen.Det er naturligvis en helt anden oplevelse at se en film anden gang.

“The Eye” virkede i al fald mere rodet, end jeg huskede – visse af gyserscenerne virker ret påklistrede, om end de stadig er ganske effektive. F.eks. oplever vor hovedperson et ubehageligt lidt intermezzo på et spisested, som absolut ingen virkning har på historien – men det forhindrer nu ikke scenen i at være ret effektiv.

Wong Kar Mun har været blind det meste af livet, men får i starten af filmen en hornhindetransplantation, der langsomt gør hende i stand til at se igen. Hvilket desværre ikke er helt af det gode, idet hun begynder at se sære skygger og genfærd; hendes værelse skifter udseende; familien tror, hun er besat. Til sidst drager hun med sin psykolog ud for at finde ud af, hvor hendes nye hornhinder stammer fra.

Den første del af “The Eye” fungerer godt – Muns flimrende syn gør det muligt at styre, hvad man ser, og de møder, hun har med de døde, er rimeligt spooky, med voldsom brug af lyd og skygge. Men 2/3 henne i filmen skifter stemningen, og gyset træder lidt i baggrunden, mens de forsøger at løse mysteriet og løfte forbandelsen. Det er såmænd stadig spændende, men skræmmende bliver det nu ikke længere. I det hele er der dog tale om en god film – som Hollywood åbenbart har tænkt sig at voldtage.

Trailer:

© 2007 Horrorsiden.