// du læser om...

Film

The brain (1988)

Jeg kan ikke helt erindre, hvornår og hvorfor jeg stødte på firser-B-filmen, THE BRAIN. Jeg gætter på, at jeg havde bestilt nogle andre film fra Amazon og tjekket den der ’other customers who bought this also bought’, eller også har jeg bare siddet en dag og kværnet gamle trailers på Youtube. Under alle omstændigheder lignede THE BRAIN en af de film, der meget vel kunne være så dårlig, at den var god, og jeg blev temmelig ophidset, da jeg så, at den endelig var kommet på dvd!

Filmen handler om en vammel TV-Svengali (David Gale, ”hovedet” fra RE-ANIMATOR), der prøver at hjernevaske seerne ved hjælp af en kæmpe hjerne, der ligger gemt i hans forskningsinstitut og udsender farlige hjernebølger, der ikke kun hypnotiserer, men også får folk til at hallucinere og myrde hinanden.

En ung, utilpasset herre (vores helt) sendes til instituttet for at få hjælp af den venlige mand fra TV, men opdager selvfølgelig hans groteske hemmelighed … og så er der dømt kæmpehjerne, der flyver rundt i gangene og æder folk.

Det lyder måske rigtig godt på en B-agtig måde, men det er det desværre ikke. Ideen er da, indrømmet, charmerende dum, og det var da også svært ikke at trække på smilebåndet, da kæmpehjernen æder David Gales assistent, og han siger: ”Now that’s food for thought.” Men alt i alt er filmen kedelig. Der er for lidt splat, og der bruges vel sammenlagt en halv time på, at folk enten løber eller kører rundt, uden at der sker noget som helst.

Og så kan man ikke lade være med at undre sig over, hvorfor dramaturgien skal spiddes ved at vise monstret i allerførste scene i filmen. Monstret ser i øvrigt meget sejt ud, men har af en eller anden årsag pulserende tænder; det er alligevel de færrest væsner der har det.  

THE BRAIN må betegnes som et slags tyndt VIDEODROME-afkog, der spiller på angsten for medier og hypnotiserende guruer (og det her var år før Dr. Phil), desværre er filmen hverken sjov eller underholdende, så den er vist med rette gået i glemmebogen.   

En ting, der dog fik mig til at hyle af grin, var en advarsel, der kommer i rulleteksterne, om ikke at benytte ætsende soda sammen med vand (som helten gør på et tidspunkt) … Troma havde sgu givet dig opskriften og tørret røv i sagsanlægget bag efter!

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

Der er lukket for kommentarer.