Film

Shrooms

Jeg tror, at jeg er en god læser/seer set ud fra skaberens synspunkt – forstået på den måde, at jeg som regel oplever historien indefra; jeg forsøger ikke at forudsige, hvad der vil ske, eller hvad twistet er (med mindre man ved, at der er et twist (M. Night Shyamalan, jeg kigger på dig)), om det var butleren, der slog obersten ihjel og så videre. Men når man har læst en del bøger og set en del film, kan det naturligvis være svært, simpelthen fordi man har set skabelonen før. Men når en film som Shrooms telegraferer mere eller mindre fra starten, hvad slutningen vil være, er det altså lidt irriterende.

Ikke desto mindre er der ting, som fungerer ganske godt ved filmen.

En flok unge mennesker mødes i Irland for at drage ud i naturen og æde svampe (egentlig skulle de lave te, men nogle af dem kan selvfølgelig ikke vente). En smule romantik er forhåbentlig også i vente for vor kvindelige hovedperson, der har kastet sine øjne på gruppens irer. Desværre skulle hun hellere have holdt øje med, hvad hun spiste, for snart begynder virkeligheden at nedbrydes omkring hende – hun begynder at se på tværs af tiden og opleve en mystisk, sortklædt munk, der forfølger de unge mennesker igennem skoven.

Hele den halvmytologiske baggrund for Shrooms er ganske interessant og kunne sagtens være brugt til større effekt. Desværre har man valgt en anden vej, og en stor del af tiden bruges i stedet på paniske flugtscener. Ikke desto mindre er filmen nu ganske underholdende – personerne er tilforladelige, der er en del humoristiske sekvenser, og effekterne er ganske godt lavede. Jeg havde ventet mig noget lidt andet, men som uforpligtende horror-hygge kan den godt bruges –  i al fald bedre end mange af de film, der ellers har for vane at citere Slasherpool.com på coveret (hvilket i mine øjne er begyndt at blive et tegn på, at jeg skal vente, til filmen falder i pris).

© 2008 Horrorsiden.