// du læser om...

Film

Resident Evil: Extinction

Jeg har en god b-horror-buddy, som jeg en gang i kvartalet ser trekvart- og helringe horrorfilm med. Sidst var det AvP2, som var okay popcornshorror, og denne gang lejede vi Resident Evil 3. Og jeg var sgu positivt overrasket! Jeg har ikke set nogen af de øvrige RE-film, og havde regnet med det argeste crap, men det var faktisk ok. Plottet er ikke vanvittig interessant (Milla Jovovich er en genetisk manipuleret superfighter, men en ond organisation er ude efter hende), men filmen foregår i en post-holocaust-USA, hvor zombier lurer i rigtig mange hjørner. Og jeg er en sucker efter fortællinger, som foregår i en mere eller mindre øde(lagt) verden (Stephen Kings The Stand er naturligvis den målestok, som alle andre post-holocaust-historier må vurderes efter!). RE3 byder på nogle enormt flotte kampsekvenser og nogle genuint klamme og scary zombier, men den er osse b-films-lam på mange områder. Fx rejser en gruppe survivors rundt på evig flugt for smitten og zombierne, med en fatalt lav beholdning af benzin og mad — ikke desto mindre tager kvinderne sig tid til at barbere armhuler og lægge fuld make-up. Det er dog en del af filmens charme … man er nemlig godt underholdt og behøver ikke bruge hjernen til nogetsomhelst. Og det er da osse helt okay.

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

  1. Ah ja…

    Man kan lære noget af Resident Evil: Extinction. Skulle vi nogensinde blive fanget i et zombie-holocaust, så vil alle de grimme piger blive ædt først. :-p
    Det er den slags detaljer, der hiver en film ned på det utroværdige – selv, når det drejer sig om zombier.
    Det er samme effekt som når en eller anden model-smuk, ung kvinde skal forestille at være professor i et eller andet. Not bloody likely.

    Det er faktisk synd for Resident Evil oplægget.

    Den første Resident Evil film er på min personlige top 3 over bedste zombie-film nogen sinde. Super stemningsfuld, kreativ brug af lydsiden og lækre zombies.
    2’eren… er pinlig og bør stå som et lysende eksempel på, hvodan man IKKE skal lave en zombiefilm (eller film i det hele taget).

    Resident Evil: Extinction?
    Meh – effektive zombies, flotte tøser og et plot med huller store nok til at køre en lastbilskonvoj igennem.
    Værd at se – en aften i sofaen.

    MVH
    Kamp

    Skrevet af Michael Kamp | 25. juli, 2008, 15:31
  2. du bør helt klart se Resident evil 1..
    Nu ved jeg ikk om du er til at spille spil, men hvis man virkelig vil mærke zombiernes rædsler skal Resident evil 1 (remake) spilles som er det meste skræmmende Spil nogensinde.. Også Silent hill spil-serien er skræmmende.. selvom man ikk er meget til spil..

    Skrevet af ukendt | 14. august, 2008, 17:11
  3. Det vil jeg så glæde mig til! Tak for tips’ene!

    Skrevet af Mathias | 18. august, 2008, 21:51