POSSESSION er en arthorror-film instrueret af den polske instruktør Andrzej Zulawski og med Sam Neill og Isabelle Adjani i hovedrollerne.
Mark (Neill) kommer efter en rejse hjem til Berlin og opdager, at hans kone Anna (Adjani) har ændret sig drastisk. Hun kan pludselig ikke udstå familielivet med mand og lille søn længere, og kan oven i købet ikke give nogen god forklaring på hvorfor.
I frustration ringer Mark til et fælles bekendtskab og finder ud af, at Anna har haft en elsker ved navn Heinrich i et års tid. Mark opsøger Heinrich, en midaldrende, spirituelt anlagt gut. Mødet kommer til et blodigt sammenstød, men Mark erfarer, at Anna heller ikke er hos Heinrich.
Da Mark får sat en detektiv på sagen, finder han ud af, at hun opholder sig i en lejlighed i byen, måske med en anden elsker, men er denne overhovedet menneskelig …?
Zulawski skrev POSSESSION under en virkelig hård skilsmisse, så filmen er utrolig personlig, og en af de mest voldsomme følelsesudladninger, jeg nogensinde har set på film. Isabelle Adjani er så god til at spille Sindssyg, at det oprigtigt skræmte mig (en scene på en togstation, hvor hun ”aborterer sin tro”, har virkelig bidt sig fast), og Sam Neill som den forsmåede ægtemand viser lidelse, så det kan føles. Det er præstationer, som alle, der nogensinde har følt sig svigtet og forrådt i et forhold, må lade sig røre af.
Man kunne analysere POSSESSION til døde, da den gaber om så store emner som at miste tro og forholdet til gud, ja, selv titlen, ordet, possession, er stærkt tvetydigt, da det både kan henføre til ejerskab og besættelse, hvilke begge granskes flittigt (jeg er besat af at ville besidde dig). Bedst er det dog at lægge analysemodellerne på hylden og bare at nyde de rå menneskeportrætter og eksplosive følelser.
POSSESSION er ofte blevet sammenlignet med Polanskis REPULSION, men har rigelig af sin egen identitet. Den fremstår faktisk som et af de hovedværker, der har spredt inspiration som ringe i vandet, ligesom f.eks. THE CHANGELING der spøger i utroligt mange film.
Helt sikkert er det, at Lars Von Trier har været inspireret af denne film, da han lavede ANTICHRIST. Især med henblik på ægteparrets rollefordeling, hvor manden er den, der snakker hele tiden og kræver forklaringer og byder med løsninger, og kvinden som den irrationelle, kaotiske kraft.
Og når det kommet til POSSESIONS fantastiske element (som jeg ikke vil afsløre noget om), skylder HELLRAISER en hel del.
Se POSSESSION, den er fantastisk!
I certainly consider this is a brilliant blog
and I will be returning to read even more.
I have been looking for this info for a long time, but I was unable to
get a faithful reference until now. Thx.
My boyfriend also enjoyed the topics disclosed in here.