// du læser om...

Film

Outpost

Outpost

Outpost

Outpost følger en flok lejesoldater og den hemmelighedsfulde mand Hunt, der hyrer dem – til at føre ham gennem et krigshærget (vist ikke navngivet) europæisk land til en gammel, glemt militærbunker fra 2. verdenskrigs tid. Da de kommer frem, finder de stedet tilsyneladende forladt – men dybt nede i mørket støder de på ofrene for, hvad der ligner en udrensning. En enkelt af dem viser sig at være levende, men umulig at komme i kontakt med.

Så bliver de beskudt i mørket, og folk begynder at dø. Bunkeren viser sig at være arnestedet for gamle, nazistiske eksperimenter, og den “skat”, som Hunt er ude efter (og som hans bagmænd er villige til at gå meget langt for at sikre sig), viser sig at være en grum arv. Bunkeren tilhørte nazisterne, og de er aldrig helt forsvundet.

Outpost starter faktisk ganske godt – der er en god gåde omkring stedet, og hvad der sker, men lige så snart dette afsløres, går det ned ad bakke for historien. Udøde nazister er altid et godt oplæg, men her ender de blot som usårlige zombier med den deraf kommende totale mangel på spænding. Der forsøges at skrue op til at voldsomt klimaks, men det ender ærligt talt noget fortærsket. Et godt tilløb, men et forfejlet afsæt.

http://youtube.com/watch?v=CS2rRR9jZJY

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

  1. […] over denne film. Zenia observerede med rette, da vi lejede den, at oplægget ledte tankerne hen på Outpost, som ikke var nogen særligt vellykket film: vi har en CIA-agent, der mødes med en gruppe […]

    Skrevet af The Objective | Horrorsiden | 20. oktober, 2008, 09:29