Film
Nightmares and Dreamscapes
Ideen er god: Lav en antologi af kortfilm over Stephen Kings noveller. Og umiddelbart virker resultatet da også ganske tilfredsstillende: der er en del velkendte ansigter (bl.a. William H. Macy, som jeg har en forkærlighed for), som spiller godt, det hele er flot filmet, der er valgt nogle gode noveller (ikke kun fra novellesamlingen, som titlen er taget fra). Men der mangler ganske enkelt noget – på intet tidspunkt opnås den gnist, som gør, at historierne bliver siddende i seeren, efter DVDen er slukket.
Problemet lader i mine øjne til først og fremmest at være formatet. Samtlige episoder varer omkring 45-50 minutter (sikkert en time med reklamer), og det er i de fleste tilfælde simpelthen for længe. Flere episoder får pint spændingen ud af sig, simpelthen fordi de skal strækkes til at være så længe, som formatet kræver – som f.eks. Battleground (lejemorder bliver overfaldet af legetøjssoldater): underholdende ide, William Hurt spiller godt, der er masser af sjov soldater-action, godt realiserede soldater, men den bliver bare ved og ved, indtil smilet stivner.
Eller Autopsy Room Four om en golfspiller, der bliver bidt af en slange og ligger lammet, mens man gør klar til at obducerede ham. Med hysterisk voice-over fra golfspilleren. King kunne uden tvivl få det til at fungere på skrift, men nogen skulle være blevet sparket for at få ideen til at overføre den til skærmen, for det egner den sig simpelthen ikke til.
Crouch End kunne være blevet en rigtig fed Cthulhu-film. Den fik mig faktisk til at genlæse novellen, som kan anbefales – men i adaptationen har man af uvisse grunde valgt at droppe Kings struktur med flashbacks og rammefortælling og i stedet fortælle den kronologisk, hvilket simpelthen gør den lidt spag. Og så gør de den klassiske Lovecraft-fejl og viser monsteret.
Nightmares and Dreamscapes har sine øjeblikke (især sidste episode, You Know they Got a Hell of a Band), ingen tvivl om det. Men som hele er den simpelthen for kedelig – man har ikke turdet sætte sine egne fingeraftryk på historierne (der er hele afsnit, der er løftet ord for ord fra novellerne), og skærmen er altså et andet medie end papiret. Er man sig ikke det faktum bevidst, bliver resultatet uden krydderi.
Serien har en officiel hjemmeside her, hvor man spille en meget retro udgave af Battleground.
Tags: Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Tjah, jeg synes nu “Battleground” er fremragende! Og Hurt er eminent som altid. Hvis det ikke var for ham, ville den aldrig have fungeret så godt. Du glemmer desuden at nævne, at den er fuldstændig uden dialog! ;)
Har ikke læst forlægget men det afsnit fejler intet i mine øjne!
Derudover har jeg kun set et par af de andre afsnit. Alle skuffende. Selv om Berenger kæmper bravt (for at holde sig i live). :)
Jeg var også vild med Battleground… til at begynde med. Men jeg syntes simpelthen, at de trak den for længe.
Men rigtigt – den manglende dialog var en ret cool detalje, som jeg havde glemt.
Faldt i staver og begyndte at tænke på næste dags indkøb i Fakta. Afsnit af 20 min kunne have været smart.
Kunne dog godt lide historien med jorden/menneskeheden der går under. Ville anbefale den hvis jeg kunne huske hvad den hed. Ah, well…