Så er det vist nok med brunstige vampyrer og varulve der kommer frem ved fuldmåne, men forsvinder igen ved strømsvigt (altså fordi de er lavet af pixels, ha, ha, ha … okay, skyd mig).
På Fanzine.dk læste jeg om en ny norsk horrorfilm med skovtrolde – det er sgu da originalt – og i kommentarerne fik vi snakket lidt om havfruer.
For at imødekomme strømmen af alternative ideer, vil jeg gerne præsentere et enestående værktøj, der virkelig lader tilfældighederne råde. Det er en slags formular, hvor man ved at indsætte de manglende ord, kan komme frem til fantastiske plots til gyserfilm. Se bare her:
Jeg vil ikke selv udfylde de blanke felter (selvom jeg har vanvittigt meget lyst), men håber på mange kommentarer, hvor de manglende ord bliver fyldt ind … Og nej, man kan ikke vinde noget – udover æren.
1. Filmen skal handle om en TYSK KANNIBAL der er ond og æder folk.
2. En gruppe unge mennesker bliver fanget i en SORGGRUPPE FOR EFTERLADTE EFTER KANNIBALENS OFRE og begynder én for én at forvandle sig til KLYNKENDE, NEUROTISKE UDGAVER AF DERES FORÆLDRE.
3. Hovedpersonen finder ud af, at han er søn af en KANNIBAL og bliver nødt til at æde PSYKOFARMAKA for at overleve.
Socialrealistisk horror – det er the next big thing ;)
1. Filmen skal handle om en MUMITROLD der er ond og æder folk.
2. En gruppe unge mennesker bliver fanget i MUMIDALEN og begynder én for én at forvandle sig til ZOMBIER.
3. Hovedpersonen finder ud af, at han er søn af MUMRIKKEN og bliver nødt til at æde LILLE MY for at overleve.
Fed humor! :)
1. Filmen skal handle om en INDAVLET BJERG BIBLIOTEKAR der er ond og æder folk.
2. En gruppe unge mennesker bliver fanget på et BIBLIOTEK og begynder én for én at forvandle sig til LÅNERE
3. Hovedpersonen finder ud af, at han er søn af en FORFATTER DER SKRIVER BØGER OM SELVLYSENDE VAMPYRER og bliver nødt til at æde LÅNERE for at overleve
1. Filmen skal handle om en ARBEJDSFORMIDLING der er ond og æder folk.
2. En gruppe unge mennesker bliver fanget i en SAUNA og begynder én for én at forvandle sig til BAARD OVE.
3. Hovedpersonen finder ud af at han er søn af en CHIMPANSE og bliver nødt til at æde BANANER for at overleve.
Baard Ove? Så vi er ovre i torture porn?