Film

Kaw

Man ved godt, hvilket territorie man er inde på, når man lejer en film om ravne, der går amok. Men jeg havde cirklet om den her, siden jeg så den nævnt på Skræk og rædsel, så endelig var humøret til en ordentlig omgang b-film.

Og Kaw er faktisk okay underholdning, når først man har forventningerne i orden – med andre ord: har sat dem tilpas lavt.

Som det jo altid går, må sheriffen Wayne indse, at ens sidste dag på jobbet altid er den farligste. Hans kone kan ikke finde job i den lille by (der er vist omkring 600 indbyggere, men filmen giver nu mere indtrykket af, at der er cirka 15), så de skal flytte fra hans barndomshjem. Og lektie nummer to er, at når byens lokale fulderik begydner at vrøvle om sære hændelser, skal man lytte efter.

Snart begynder ravnene at slå ned og udvise en uhyggelig intelligens. Byens pigefodboldhold fanges i deres nedbrudte bus, mens sheriffens kone kommer på sporet af skjulte motiver og lumske hemmeligheder hos de lokale mennonitter. Snart kæmper byens beboere sig frem mod et fælles tilholdssted, men ravnene bliver bare ved med at angribe.

Nu siger jeg byens beboere, men der er altså kun tale om en lille flok, og alle uvedkommende forsvinder lynhurtigt fra filmen (om de så bliver dræbt af ravnene eller blot barberet af budgettet, skal jeg ikke sige). Den slags er der masser af (fodboldholdet er tre piger og en træner, folk skyder gerne direkte op i luften, selv om de computeranimerede fugle pisker om ørerne på dem, osv), men alt i alt er det nu en okay underholdende popcornsfilm til sent om aftenen. Den tager ikke sig selv for alvorlig, men gør på den anden side heller ikke grin med sig selv – og så er forklaringen på de djævelske angribere lige præcis så langt ude, at alle danske landmænd må se sig skrækslagent over skulderen og være sig deres ansvar bevidst.

Alt i alt en uforpligtende omgang underholdning.

Trailer:

© 2007 Horrorsiden.