Film

Insanitarium

Det er sjovt, som tingene falder – om morgenen ser man Poul Nyrup Rasmussen i tv, hvor han fortæller om en ny bog, der viser, hvordan det er at være pårørende til mennesker med psykiske sygdomme. Om aftenen lejer man en dvd, der pakker en tåbelig handling ind i samtlige klicheer/fordomme om sindssyge, man kan finde på.

Filmen er Insanitarium, og der er garanteret nogen, som har følt sig utroligt smart på grund af den titel; man skal naturligvis være positiv og hænge sig i de gode ting, og det er nok det eneste, man har kunnet finde i forbindelse med filmen.

Historien er enkelt: Jacks søster Lily er blevet indlagt på et sindssygehospital, efter deres mor blev rablende, og Lily åbenbart blev smittet af selvmordstrangen. Lily er blevet isoleret, så Jack må få sig selv indlagt for at komme i kontakt med hende (det gør man ved at skære i sig selv selv, snakke om Ødelæggeren og kigge i underlige vinkler = sindssyge). Uheldigvis rummer hospitalet også Peter Stormare som superklicheet gal læge, der taler med accent, holder monologer om, at han er større end Beatles (eller det, der ligner), og tænder på kinky sex. Nåja, og så eksperimenterer han med patienterne, hvilket har den uheldige sideeffekt, at de ikke blot opfører sig som 1700-tals-efterladenskaber, men også får en ubændig trang til at spise kød.

Og så ender filmen som en lang jagtscene – af typen, hvor personerne lader til at løbe i ring, fordi de skal tvinges ind i faretruende situationer. Indsæt et styk tåbelig slutning, og du har et styk spild af tid.

© 2008 Horrorsiden.