Den franske horrorfilm Frontier(s) udspiller sig i et oprørshærget Frankrig, hvor et højreekstremistisk parti netop er kommet til magten. Vi følger en gruppe unge mennesker der i ly af kaosset har begået et røveri og er sluppet af sted med en pæn pose penge. De flygter fra politiet og beslutter sig for at gemme sig på et afsidesliggende motel – som selvfølgelig viser sig at være drevet af en sadistisk nazi-familie – der har ikke så lidt syge planer for de unge mennesker.
Frontier(s) slår tonen an i en stram, realistisk stil, og her fungerer filmen rigtig godt. Personerne virker nære, og der satses på suspense og ulmende stemning frem for overdreven splat og sadisme. Desværre mister manuskriptforfatteren meget hurtigt jordforbindelsen, glemmer personerne og stemningen og kammer over i et ukonstruktivt torturhelvede af skrig og skrål og griselort op til anklerne.
Som filmen skrider frem, bliver det også mere og mere tydeligt, at man er blevet fanget i endnu et ubehjælpeligt potpourri af slidte gyserklicheer – skamløst planket fra the “The Texas chainsaw massacre“, “Hostel” og “The people under the stairs“. Og fordi man er fanget i klichehelvede, bliver filmen så ekstremt forudsigelig og kedelig, at man næsten ikke kan holde fingeren væk fra spoleknappen – og det uanset hvor meget de skriger, og hvor mange legemsdele der bliver kappet af i farvefulde nærbilleder. GAB.
Stilistisk er filmen meget ujævn; den starter ud med at forsøge at danne et realistisk billede af trauma i en tilspidset krisesituation, men forfalder snart til brug af elementer som oneliners, rige mængder action og tåbelig heroisme og “payback”, som man kunne forvente i nyere amerikansk horror af værste skuffe. Og instruktøren Xavier Gens bliver bare endnu et eksempel på en nyere instruktør der har en masse modbydeligheder at diske op med, men som simpelthen ikke kan håndværket godt nok.
Samtidig byder filmen på en lang række af spildte muligheder. De stemningsfulde settings omkring den gamle Mineskakt og torturgrotterne bliver ikke fuldt udnyttet, ligesom det kort nævnes at der render nogle løsslupne freaks rundt omkring i grotterne – men denne ide glemmes hurtigt igen.
Min konklusion er, at denne film ikke har nogen verdens berettigelse. Den har ikke nogen hensigt eller noget tema, og selv hvis man kunne overanalysere sig frem til det, holder jeg stadig på, at den kun er lavet for at vise en masse udpenslet vold. Jeg er dybt, dybt træt af at se film bygget over The Texas chainsaw massacre-formularen. Det var nyt i sin tid, men nu har vi set det så mange gange, at det bare er uinspirerende og forudsigeligt.
Hvis nyere horror skal gå hen og blive virkelig interessant, chokerende eller uhyggelig, må den her “konkurrence”, om hvor blodigt og sadistisk det kan blive, stoppe – for det er virkelig ikke det der gør en god horrorfilm.
[…] til bølgen af nyere franske gys der bl.a. tæller titler som SWITCHBLADE ROMANCE, INSIDE og FRONTIER(S) der alle markerer sig ved meget udpenslede voldsscener, ofte decideret tortur, men i en […]