Film
Five Across the Eyes
Jeg tror, at Marshall Hicks og Greg Swinson græder sig i søvn om natten. Sammen har de skrevet historien og manuskriptet til Five Across the Eyes, og det har de gjort godt – endda til tider rigtig godt. Der er nogle rigtig gode øjeblikke i filmen, nogle ganske skarpe replikker og nogle velanbragte humoristiske indslag. Desværre er forfatterne de eneste, der har været i besiddelse af nogen som helst form for kompetence i den film – og desværre har de ikke selv været bevidste om, hvor deres kompetencer lå; for kigger man på navnene på de mennesker, som formelig har voldtaget manuskriptet i overgangen til levende billeder, figurerer de to mange steder på listen, deriblandt med Swinson som instruktør.
Filmen følger fem piger, der tager en genvej på vej hjem fra en sportsbegivenhed og naturligvis farer vild. Da de stopper for at spørge om vej, kommer de desværre til at ramme en parkeret bil – og stikker derefter af. Desværre har ejeren af bilen tendenser i retning af rablende psykopati og bruger resten af filmen på at følge efter dem. Det er dog ikke vores standard-psykopat, og der kommer faktisk en god del overraskelser ud af det, der lader til at være et standard-plot. Men de drukner desværre i elendig instruktion, forfærdelig lydside (hvis folk skriger hele tiden, er det nok skræmmende), Blair Witch-filmning (uden der er en grund til det), direkte afskrækkende skuespil og røvballe-techno/metal. Til slut fejer historien desværre sig selv over i torturporno-hjørnet og ender med at ligne en 80er-heavymetal-video (på den ufede måde).
Five Across the Eyes kunne faktisk være en god film – men som den er endt, skal man være en meget koncentreret seer for at kunne nyde den. Forstået på den måde, at man skal være i stand til at ignorere firs procent af filmen.
Tags: Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Hvordan kan du igen og igen, blive ved med at finde frem til denne slags slam-gysere?? Jeg må sige at jeg er imponeret…
Watching the crap, so you won’t have to :)
Tak for den underholdende anmeldelse.
Man lærer hele tiden nyt her – har aldrig hørt om røvballe-techno/metal.
Jeg tror, røvballetechno er det, der kommer af at efterlade en fyr med lidt for langt nakkehår alene med et af de der Ejay-programmer :)
For at være pinligt ærlig var det noget af det samme l*rt, der kom ud af at efterlade mig alene med samme program.
Kommer der ikke det samme l*rt ud af e-jay, ligemeget hvem der så har med det at gøre?
Hej, Jeg så den igår og i starten håbede jeg at der blot var tale om en anderledes indledning til selve filmen, Men nej den kører hele vejen igennem med samme dårlig stil. Der er ifølge rulleteksterne brugt en del soundtracks til filmen, jeg bemærkede dog kun 2-3 stykker??
De må have godt ondt i halsen efter at lavet den film, med al den skrigen.
Det er nok den dårligste film I have ever seen!!
Bare lige mine fem cents.
Ha, du har ret – der er forhåbentlig ingen af dem, der har tænkt sig at leve af stemmen efter den film – der er nok mere skrigeri, end der er replikker.