Film

The exorcist III – fra bog til film

Hvordan følger man op på en af historiens mest omdiskuterede og kontroversielle bøger der solgte over 11 millioner eksemplarer og blev lavet om til en af gyserfilmens største landevindinger …?

Det spørgsmål må William Peter Blatty, forfatter af THE EXORCIST (1971), have stillet sig selv mange gange, før han begik opfølgeren, LEGION (1983). Bogen og filmen THE EXORCIST, om den 12årige pige Reagan McNeil der bliver besat af dæmonen Pazuzu, var nemlig et af den slags værker så definitive, at de efterlader en slags tomhed efter sig. Blatty gjorde exorcisme-fænomenet verdenskendt, men efterlod uforvarende en udørk, hvor det var meget svært for noget nyt i den snævre genre at gro – så vellykket var THE EXORCIST. Med sin enkle, skarpe idé samt en villighed til at bryde ethvert tabu satte Blatty et urokkeligt, voldeligt punktum i en subgenre ny for de fleste.

Det var selvsagt umuligt at overgå graden af det profane, chokerende og udpenslede fra originalværket. Og det blev ganske tydeligt ved udgivelsen af filmen EXORCIST II: THE HERETIC fra 1977 (som Blatty ikke ville have noget som helst at gøre med) at det ikke ville blive så nemt at gentage succesen.

I 1983 kom så Blattys roman LEGION der blev markedsført som fortsættelsen til THE EXORCIST. Store dele af handlingen udspiller sig på en psykiatrisk afdeling, som den filosofisk anlagte betjent William F. Kinderman er blevet ledt til af en stribe blodige rituelle mord. Den af politiet hemmeligholdte modus operandi ikke kun minder om, men er eksakt kopieret af den for længst afdøde seriemorder James Vennamun AKA The Gemini killer … Det lader til at noget, der var formodet dødt, uddrevet, er vendt tilbage med tifold styrke.

Bogen er meget anderledes end sin forgænger; et langt mere kryptisk værk uden den samme bestseller-værdi. En filosofisk, teologisk og videnskabelig granskning af store eksistentielle spørgsmål; er sind det samme som hjerne, eller besidder kroppen mere flygtige energier? Og hvad stiller vi op med ”the problem of evil”, som Blatty kalder det.

Det er en historie om kærlighed; platonisk mellem mænd der lægger livet i hinandens hænder eller båndene til familie; alle de ting der er skrøbelige, smukke og vigtige at værne om i afgrundsdyb kontrast til den lurende ondskab – og alt sammen skrevet med Blattys sympatiske forurettelse over verdens lidelser.

LEGION demonstrerer egentlig en måde, man ikke KAN skrive en bog på; til tider et lettere hektisk stormvejr af Blattys egne filosofier og tanker, og i passager virker det som om, at det er det tankespind der bør ligge bag en bog, vi ser på siderne. Men hans hjernes kringlede labyrinter er bestemt spændende at lade sig fare vild i, og det var med garanti den rette beslutning at tage mytologien et helt andet sted hen.

I 1990 udkom filmatiseringen af LEGION. Filmselskabet Morgan Creek insisterede på titlen THE EXORCIST III på trods af Blattys advarsler om, at biografgængerne ville holde sig væk på grund af mindet om filmseriens rædsomme toer. Filmens tilblivelse var præget af kompromisser og følelsesladede kampe mellem Blatty og Morgan Creek, der bl.a. insisterede på at der blev tilføjet en scene med en exorcisme i filmens slutning – og ud af det blå kom en djævleudriver, vi aldrig før havde hørt om, ved navn Father Morning.

Filmveteranen George C. Scott (1927-1999) blev valgt til at spille hovedrollen som betjent Kinderman. En fremvisning så stærk at jeg ikke tøver med at sætte den op sammen med hans anstrengelser i “Scott’ske” milepæle som PATTON og DR. STRANGELOVE. Scotts portræt af Kinderman divergerer let fra karakteren i bøgerne og Lee J. Cobbs (1911-1976) rolle i den første Exorcisten film, og viser os en mere brysk og rasende udgave af betjenten. Mit gæt er at Blatty har tilpasset rollen til Scotts lune, og elskværdig som Kinderman-figuren, den filosofiske Clouseau, er i bøgerne, fungerer Scotts præstation upåklageligt i filmen.       

Brad Dourif spiller The Gemini killer i et forrygende og dæmonisk portræt af en galning, og særligt mindeværdige er flere scener hvor Kinderman afhører ham i hans lille, mørke celle.

Filmen er smuk, stemningsfuld og dens virkemidler unikke; det er en gyser hvor der snakkes om rædslerne i stedet for at vise dem. Det forfærdelige bliver hele tiden holdt et par ulidelige millimeter udenfor rækkevidde, indtil et par yderst effektive skrækscener sent i filmen.

THE EXORCIST III blev ikke en direkte kommerciel fiasko, men heller ikke nogen succes. Filmselskabet konkluderede senere, at det kunne være på grund af titlen. William Peter Blatty er citeret for at have sagt: “I couldn’t believe it! They had total amnesia about my warnings!”

Filmen har med årene fået et støt stigende kultfølge på trods af dens kompromisser. Både George C. Scott og Brad Dourif har udtrykt stor skuffelse over de overgreb der af Morgan Creek blev begået mod Blattys værk, men filmen i sin originale klipning er tilsyneladende gået tabt, så intet tyder på at vi vil blive begavet med en directors cut version.

Og lige et par konkluderende ord: på trods af sine enkelte kompromisser, er The exorcist III i mine øjne et storslået værk med en perlerække af uforglemmelige skuespilpræstationer og en type snigende, myrekrybende rædsel, man ikke finder i mange andre film. Et sandt horror mesterværk. Og jeg vil anbefale alle, der måtte have undgået den på grund af seriens anden installation, at give den et forsøg.

© 2010 Horrorsiden.