Film

Excision (2012)

Pauline (AnnaLynne McCord) er en utilpasset high school-elev, der interesserer sig lidt for meget for blod, operationer og døde mennesker. Hendes mor (Traci Lords) er en frigid diktator, faren en dørmåtte, og den nuttede lillesøster bare så perfekt i mors øjne – så er banen kridtet op.

Pauline erklærer selvfølgelig blodigt oprør mod den pæne linje, og det på sin helt egen forskruede måde, som vel kun kan undfanges i nordamerikanske himmelstrøg.

Hvis du tænker ’Ginger snaps’ og ’Teeth’ nu, er du ikke helt på afveje. Vi har at gøre med en af disse samfundskritiske horrorkomedier, der udfordrer USA’s sexnormer og finere borgerskab. De kommer med et par års mellemrum, og nogle gange er de gode (som de to, jeg lige nævnte), og andre gange, som ’Excision’, prøver de bare at provokere og ikke så meget mere.    

’Excision’ er skrevet og instrueret af debutanten Richard Bates Jr., og her må altså virkelig lægges vægt på ’debutant’. Man fornemmer inspiration fra et hav af andre instruktører (der er da også en malplaceret, fanboy-leflende cameo fra John Waters!), men vi har ikke at gøre med en Tarantino her, som har ”indtrykket sig” i årevis, og eksploderer ud i sit eget sprog; ’Excision’ er en smeltedigel af ting, vi har set før, og det er oven i købet ikke særlig godt udført.

AnneLynne McCord er tydeligvis en rigtig flot pige med nogle falske øjenbryn klistret på, en skrutrygget holdning og stemmen ændret til en goofy, mørk mumlen. Traci Lords som moren er så absurd hårdt tegnet op, at det bare ikke er sjovt. Man kan nærmest forudsige replikkerne ved middagsbordet, når den underkuede mand ikke kan få et ord ind. Problemet med klicheer og drejebogshumor er, at det bare ikke er morsomt. Ligesom med horror, fungerer humor kun, hvis der er et element af overraskelse til stede.

Og hvis filmen har en intention om at revse amerikanske idealer, borgerskab og sexmoral, lykkes det langtfra. Det virker mere, som om der bare vil provokeres lidt – egentlig ikke meget – bl.a. i nogle Kenn Russel-inspirerede drømmesekvenser med et foster, der ryger i mikroovnen osv. BAH!    

Efter filmens 70 minutter, sidder man vitterlig og tænker: What the fuck? Var det virkelig dét?

Jeg går stadig og venter på en virkelig god horrorfilm. Jeg er klar over, at jeg har været noget negativ i mine sidste anmeldelser her på siden, men tag ikke fejl, jeg elsker horrorfilm, og jeg mener, de skal vurderes på lige fod med alle andre film. Sådan en film her, som nok befinder sig i en af mine absolut yndlingskategorier, kan sagtens hives hjem – som den f.eks. gør i den geniale ’Ginger snaps’. Se, eller gense den. Jeg kan ikke anbefale ’Excision’.

© 2013 Horrorsiden.