Film
De gode gamle Fangoria-dage
Dette er en nostalgi-artikel af værste skuffe – intet mere, intet mindre.
Da jeg var ti år, tilbragte jeg det meste af min tid på et lille værelse beklædt med hessian på alle vægge. Sirligt fastgjort med nåle på det skidenbrune væveværk var mine venner; det var Pinhead, Freddy Krueger, Chucky (men på min svenske plakat: ’Den onda Dockan’) og Alien.
Og nålecirkusset var lidt af et horrorshow i sig selv. Når der er så mange nåle i omløb på et tyve kvadratmeters værelse, kan det kun ende i blodbad! Jeg vågnede ofte med lange rifter, fordi jeg havde tabt nåle i sengen. Og én gang havde en nål sat sig fast dybt nede i madrassen med den spidse ende opad. Du kan selv regne ud, hvad der skete, når man vendte sin vægt ned på det punkt – jeg drømte om smerte, vågnede op med nye skader hver morgen, intetanende, før jeg fandt nålen næsten et år efter!
Men nok om hessian og nåle! I weekenden hændte det af og til, at mine forældre tog mig med ind til Fantask i Sankt Peders Stræde 18. Mest optimalt var det, når de bare droppede mig af og tog ud og handlede imens – det gav mig tre kvarter til en time til den forkromede udvælgelsesproces.
Dengang var der et rum i Fantask. Et dejligt rum. Fyldt med brugte blade. Det befandt sig, når man går ind fra gaden, bevæger sig til højre langs hylden med superhelteblade og fortsætter ligeud. Du kan godt prøve det nu, men rummet er der ikke – du vil kun møde en dum væg.
I dette rum var der bunker af brugte filmblade og tegneserier, ikke i noget særligt system. Man blev simpelthen nødt til at hive bunkerne ud og kigge dem igennem fra ende til anden. Det var et miskmask af gamle numre af Edderkoppen, filmblade og meget andet godt. I bunkerne lå der naturligvis også slidte udgaver af Fangoria, knap så slidte udgaver af deres noget nyere satsning, Gorezone, Cinefex m.m.
At dømme ud fra den mængde ældre Fangoriablade, jeg besidder den dag i dag, der mest er fra 1989-91, er mine barndomstimer i ’rummet’ dog primært gået med tegneseriejagt, og de gamle Fangoriaforsider med Jack Nicholson fra ’The Shining’ på forsiden etc. er pænt blevet lagt ind i bunken igen (¤!#&*!!! dumme dreng!!! Hvis jeg kunne tage tilbage og spanke ham lige nu, gjorde jeg det!).
Der er dog noget særligt over de gamle Fangoria- og Gorezoneblade. Fangoria udgives jo som bekendt stadig, under ledelse af redaktør, Chris Alexander. Gorezone udviklede sig til et eller andet tøseblad (eller mandeblad, eller whatever – se billedet!), men er vist gået nedenom og hjem. Det er i øvrigt næsten umuligt at finde noget på nettet om det gamle Gorezone, så jeg kan ikke sige, om det var nogle af de samme kræfter, der udgav den ”tøsede” udgave, inden den klappede sammen, eller det bare var titlen, der var til låns.
Jeg havde abonnement på Fangoria i et år (det udløb sidste efterår og blev ikke fornyet), men det var ligesom ikke helt det samme. Misforstå mig ikke, det er stadig et udmærket blad, men der var et eller andet genialt ved de gamle numre; der var meget at kæmpe for, med den verserende censurkrig med MPAA, der altid fyldte meget i kolonnerne, captions til billederne var ligesom bare sjovere (eller er det bare mig?), og så kunne man finde de mest nådesløse tilsvininger af film. Man kan stadig finde eksempler på film, der får kniven i anmeldelsessektionen i de nye Fangorianumre, men dengang blev der gerne ryddet to helsider komplet med billeder og fed overskrift til at molestere en eller andet talentløs splatter (det var muligvis mest en Gorezone-tendens).
De nye Fangoria er okay, der er som regel en artikel eller to, man gider læse, men der har også været en del slinger i valsen, ikke mindst med den visuelle præsentation. Bl.a. problemer med lavopløselige (grødede) billeder og fonte inde i bladet, og forsidelayoutet har været en hel del igennem, oh my. Det er blevet bedre nu, men kulminerede (negativt) i Fangoria #308. Jeg har aldrig før set et eksempel på layout, hvor der bliver brugt så mange forskellige fonte, hæslige farver og gradueringer, og illustrationen af Dario Argento som Dracula er frygtelig, og ligner mere en ung Christopher Lee end Argento! Hovedindtrykket er, at man har sluppet et sindssygt barn løs med en æske farveblyanter!
Hvad angår artiklerne, er jeg sært splittet. På den ene side synes jeg, at der i dag er lidt for meget forceret vintage-indhold, herunder f.eks. interviews med gamle, mere eller mindre kendte screamqueens osv., på den anden side er det tit det eneste, jeg gider læse, fordi mange af de nye slasherfilm, der fylder meget i bladet, ikke siger mig så meget.
Hmm … nostalgi: en sygdom, der breder sig ud i hjernen som syre, når man er fyldt tredive … Men der var sgu noget over de gamle Fangoria-dage.
Nyd de scannede billeder med tilhørende captions herunder (klik på dem for at forstørre), og kontakt mig, hvis du ved noget om, hvad der blev af ’rummet’, eller hvor der findes en butik i Danmark, hvor de sælger brugte filmblade … Helst ikke i Jylland, hvad?
Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Jeg elsker FANGORIA, selv om kvaliteten i den grad har været svingende gennem årene. Har en komplet samling (bortset fra et enkelt nummer, som jeg ikke lige har fået taget mig sammen til at skaffe hjem).
“Tøse-udgaven” af GOREZONE har vist intet med det oprindelige blad at gøre – de har vist bare lånt/stjålet titlen. Det originale GOREZONE kom i 1988 til 1993 med 26 numre i alt – FANGORIA har nu annonceret, at de genopliver bladet.
Tak for info. Lyder fedt med Gorezone. Det vil jeg holde øje med. Har også besluttet mig for at gentegne mit Fangoria-abonnement – om tyve år vil de blade, der udkommer nu, sikkert virke meeeget bedre, end dem, der udkommer til den tid :)