// du læser om...

FilmTrailere

Chronicle

Jeg opdagede tilfældigt traileren til denne nye film, Chronicle, da jeg surfede lidt efter nye ideer til snart-kommende film. Den bliver kategoriseret som science fiction/thriller, og det var egentlig det der fangede mig.

Filmen handler tilsyneladende om tre unge high school fyre, der får superkræfter efter at have været i nærkontakt med, hvad der i traileren ser ud som en nedfalden meteor/ufo/*indsæt egen teori her*. I starten morer de sig med de nye kræfter og synes egentlig, det er lidt fedt, men efterhånden går det op for to af vennerne, at den tredje har svært ved at styre de mørke sider, superkræfterne bringer frem i ham, og efterhånden kommer situationen helt ud af kontrol. 

Plakaten til filmen virker umiddelbart lidt kedelig, men studerer man den nærmere og lægger mærke til de flyvende mennesker i højre øverste hjørne, får den pludselig lidt mere dimension. Helt klart en film, jeg skal have set engang.

Bonus-info: Den skulle komme i biograferne 16. marts 2012. 

Se traileren til Chronicle ved at klikke her

 

 

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

Der er lukket for kommentarer.