Så kom Cecilie ud på DVD – den fik nogle voldsomt gode ord med på vejen ved biografpremieren plus selvfølgelig nogle mindre imponerende. Jeg må indrømme, at jeg nok sætter med ned i den sidstnævnte gruppe.Efter et psykisk nedbrud flytter Cecilie og hendes mand til provinsen. Her lykkes det hende at få job som lærer – direkte ud på dybt vand med en niende-klasse. Snart begynder mystiske ting at ske – Cecilie ser syner, og hendes mand og hendes læge bliver enige om, at hun nok ikke burde være holdt op med medicinen. Eller mon… for hun ser ting, som hun ikke burde vide, og som trækker dybe spor tilbage i byens historie, til dødsfald i den nærliggende skov. Der grædes i natten, der bankes på døren, og Cecilies syner bliver mere og mere fysiske. Sammen med sin læge sætter hun sig for at løse et mysterium, der har plaget hende hele livet.
“Cecilie” er flot filmet, skuespillerne gør et godt stykke arbejde, og handlingen udføres pænt og snorlige fra punkt til punkt. Men den er desværre uendeligt forudsigelig – historien kan afvikles så pænt, fordi den er set tusinde gange før – 1 2 3 og så et klimaks, der skal forestille at være overraskende, men man kan se forfatterens hånd sætte brikkerne på plads på lang afstand.
Ingen tvivl om, at det kunne være blevet en god film – den har potentiale, men det spildes på at servere noget, som familien Danmark roligt kan indtage over aftenkaffen, ganske uden kanter, man kan få galt i halsen.
Trailer:
nu har jeg ikke set Cecilie, men det lader til at danske gyserfilm stadig er i deres barndom. Jeg så “Mørke” i biografen for et års tid siden, og der var det også forudsigeligheden der var i centrum… Det er dog godt at se at man begynder at bevæge sig væk fra dogme-tilstande, og over i nogle mere hollywood-lignende produktioner!
Så den på tv i går — øv, for en skuffelse. Den lagde ellers meget godt ud, synes jeg – flot filmet, creepy, et par gode chok. Men så begynder den at blive A) temmelig forudsigelig, B) ret så kedelig, og C) bevidstløs propaganda for parapsykologisk tågetale. Og slutningen! Ja, sure, helt sikkert at Camillas mor vil blive begejstret for Cecilies fortælling.