Film
Cage of Night
Ed Gormans Cage of Night (1996) var sidste års helt store læseoplevelse. Den indeholder og blander elementer fra flere forskellige genrer, bl.a. science fiction, noir, horror og er flere steder kategoriseret som dark suspense. For mig er der dog ingen tvivl om, at vi har med horror at gøre.
Hovedpersonen og jeg-fortælleren, den 21-årige, lidt nørdede Spence, vender tilbage til sin hjemby efter et par år i militæret. Her bliver han forelsket i Cindy Brasher, homecoming-queen, kæreste med byens sportsstjerne, David Myles, og eftertragtet af alle byens mænd, bl.a. Spences gamle ven Mike Garrett. Til sin store overraskelse opdager Spence, at Cindy gengælder hans interesse, og de indleder et forhold. Denne klichefyldte begyndelse bliver dog hurtigt flettet sammen med en overnaturlig baggrund. Cindy vil hele tiden have Spence med ud i skoven til en forladt brønd, hvor der ifølge Cindy lever et rumvæsen på bunden. Rumvæsenet kommunikerer med Cindy, og i løbet af fortællinger oplever Spence, at rumvæsenet overtager kontrollen af Myles og Garrett og leder dem til at begå vold og mord. Og Cindy vil så gerne have Spence med ud til brønden! At fortælle mere vil ødelægge læserens oplevelse af historiens fascinerende udvikling og tvetydige slutning.
Cage of Nighter en fremragende roman. Et mesterværk. Plottet er knivskarpt, simpelt i udformning, men alligevel kompleks i fortolkning; atmosfæren er dyster og fortættet; Spence fremstår lige så virkelig som mine bedste venner. Gormans sproglige stil er dog bogens største styrke. Han skriver så stramt som Raymond Carver, men alligevel hele tiden med øje for de stemningsdetaljer, der maler alt i en mørk tone. Dialogscenerne er noget af det bedste, jeg nogensinde har læst, og gennem hele historien får ordene en fantastisk resonans (næsten poetisk) og atmosfære gennem mesterlig brug af afsnitsstruktur og anaforkonstruktioner.
Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Der er lukket for kommentarer.