New Zealand-folk kan altså et eller andet. Okay, Black Sheep er ikke Peter Jacksons splat-epics Braindead eller Bad Taste, men det forhindrer den nu ikke at være underholdende.
Denne gang er det dog ikke zombier eller rumvæsener, som er ude efter vore heltes hjerner, men derimod blodtørstige, genmanipulerede uldtotter: får!
Egentlig ville alt have været godt, hvis blot de eksperimenterende videnskabsfolk havde fået lov til at lege med deres ugudelige forsøg i fred – men ind fra siden kommer en dyrerettighedsaktivist og er skyld i, at et fårefoster (sic) går amok i den lokale genpøl og spreder sine dårlige vibrationer. Resultatet: fårene får smag for menneskekød… på mere end én måde; snart render der også diverse hybrider omkring.
Skidt med historien – vi vil se groteske optrin, one-liners og uhyrlige scener med amokløbende dyr, og det får vi. Det er måske lidt forudsigeligt (genre-kendere har nok set de samme film som folkene bag Black Sheep), men derfor kan man sagtens læne sig tilbage og nyde showet.
Trailer:
http://youtube.com/watch?v=q-l93gltkCc
Lækker lækker fotografering i øvrigt.
Finder også at historien holder :)