Film
Ascension (2002)
Gud er død! En fremmed entitet med tilpas mængde armkræfter har opsøgt gamle gråskæg i sine himmelske gemakker og taget ham af dage, og det har medført, at skaberens magi er splittet ud i atomer og er overført til hans kreation: menneskene. Kort sagt kan alle lige pludselig forårsage mirakler, og det kommer naturligvis til en krig – Homo Sapiens kan bare ikke håndtere den slags ildkraft …
Dette er oplægget til Karim Hussains postapokalyptiske ”Ascension” fra 2002. Den egentlige handling starter, da tre kvinder i lange sorte kutter (alle begavet med ”the second sight”, uhhh …) følger et kald fra den nye entitet, der har taget guds trone. Stemmen har ledt dem til en gammel, grå fabriksbygning, og de tre tøser har sat sig for at give tingen en god gammeldags omgang bøllebank (eller noget i den stil).
Jeg vidste intet om Karim Hussain eller hans film, da jeg købte ”Ascension”. Jeg synes ideen med, at et andet supervæsen havde væltet gud af tronen og forårsaget en forandring af jorden, lød fed, og så blev der draget paralleller til Lynch og Cronenberg på coveret.
Men lad mig med det samme afbryde mig selv og sige, at ”Ascension” er en af de dårligste film, JEG NOGENSINDE HAR SET!!
Det er simpethen grufuldt. GRUFULDT! Det er faktisk imponerende, så dårlig denne film er!
Hele 100 minutter traver de tre vølver rundt og snakker i tåger. Går et par skridt. Stopper. Hviler sig lidt. Fortsætter så med mekanisk overlevering af kryptisk, opstyltet dialog. Ind imellem får dialogen næsten en fornemmelse af haiku battles. Det er rædsomt! Dialogen i denne film er simpelthen skidt ud af Helvedets brankede ringmuskel og lidt til. Jeg tænker, at det er sådan her, det ville gå, hvis Olaf Ittenbach prøvede at være dyb. Men Hussain er dårligere end Ittenbach, fordi han mener det rent faktisk!
Samtidig er filmen så kedelig, at man er ved at dø. Hele handlingen udspiller sig i den samme grå fabrikshal, og ingen af de ideer der lyder spændende i oplægget forløses på nogen måde.
”Ascension” var virkelig svær at komme igennem, og jeg ville ønske, at jeg havde tjekket den på nettet inden. Planetpulp giver den f.eks. 1 stjerne … Men så havde jeg selvfølgelig ikke kunnet trille glad hjem fra Fona med fornemmelsen af at have guld i posen – well, you live, you learn.
Tags: postapokalypse Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Ohhh…
Jeg skal selv anmelde verdens dårligste film i denne uge på bloggen, så nu bliver der et showndown mellem de ringe film. Hvem løber med titlen? :)
Denne her lyder dog kvalificeret ringe.
Glæder mig til at se, hvad det er for en, du har været udsat for. Lige med “Ascension” er det faktisk lidt sjovt – Hvis du f.eks. kigger på Uncut og Cinemaonline har den fået nogenlunde hæderlige anmeldelser. Det overgår min forstand, hvordan nogen kan lægge noget som helst positivt i filmen. Normalt når folk spørger mig om den dårligste film, jeg har set, hiver jeg “The incredible melting man” frem, men den er sgu lige røget ned på en toer. Mage til kedelige, lommebogsfilosofiske bras skal man lede længe efter.
Hussain – ikke mindst Ascension – er så sær, at jeg har svært ved at gennemskue, om det bare er mig, der er for dum til at fatte det gode eller om filmen ganske enkelt ER noget gennemført pis.
Jeg giver Ascension et par point for at være kompromisløst sær.
Men uanset hvad, skal han have mere reelle point for sine øvrige film; ikke mindst La Belle Bête, som er anderledes rørende.
Den er utvivlsomt gjort af samme træge materiale, men da personskildringen er nærværende (omend alt syner koldt og distanceret), bliver perspektivet et helt andet.
Grumme og ulykkelige skæbner beskrevet trægt og tørt er ikke helt dumt, da det bliver (u)behageligt usentimentalt.
Filmen er vel mestendels at betegne som et umådelig ubehageligt drama, og således hører La Belle Bête måske ikke hjemme på horrorsiden.
– men gruopvækkende, det er den, og absolut ikke uden evner.