“Adrift” er en af de film, jeg købte, fordi den var billig, og så lå den på min hylde i lang tid, og jeg kunne ikke tage mig sammen til at se den, fordi jeg – inderste inde – forventede noget bras. Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at se den, og til glædelig overraskelse for mig synes jeg faktisk rigtig godt om den!
“Adrift” (som på IMDB kaldes “Open water 2: Adrift”) handler om en gruppe venner, som tager ud på en stor yatch for at fejre den enes fødselsdag. Det er fest og fornøjelse, indtil de beslutter sig for en svømmetur. For da de vil ombord igen, opdager de, at de har glemt at hænge stigen ud. Det bliver starten på et sandt mareridt, og vennerne begynder nærmest at vende sig mod hinanden i kampen for at overleve.
“Adrift” påstår at være bygget på en sand historie. Det ved jeg ikke noget om, men jeg ved, at den er yderst effektivt fortalt, og at Hans Horn med sine billeder skaber en klaustrofobisk og skræmmende scene. Skuespillet er i top, og jeg var vildt underholdt. Jeg havde dog nogle idéer til, hvordan man kunne forsøge at komme op i båden, som jeg ikke forstår, de ikke prøvede. Men det er nok også lettere at tænke logisk, når man sidder i sin sofa, end når man kæmper for livet på det åbne hav i en film.
[…] Også omtalt på horrorsiden.dk […]