Film

28 uger senere

Bedre sent end aldrig – nu har jeg endelig fået set efterfølgeren til Danny Boyles efter min mening fremragende gyser fra 2002. Og jeg blev glædeligt overrasket!

Jeg har læst flere omtaler af “28 weeks later”, som var ret negative, men jeg synes Juan Carlos Fresnadillo har gjort det ret godt. Jo, der er flere ting, som ikke hænger sammen, f.eks. hvorfor de inficerede denne gang går efter bestemte ofre, og hvordan en bil pludselig bliver aldeles lufttæt, når man ruller vinduerne op, men generelt synes jeg, at der var så meget fed stemning og action undervejs, at usandsynlighederne ikke blev irriterende. Især åbningsscenen var jeg meget betaget af. Det er i hvert fald noget, man ikke ser tit på film!

Kort fortalt lyder handlingen: Alle de inficerede fra første virusudbrud er nu døde – af sult, hinanden m.m. Den engelske regering prøver med hjælp fra den amerikanske hær at genopbygge landet, og de overlevende englændere lukkes langsomt ind i London, som er det eneste bebolige sted endnu.

Men selvfølgelig viser det sig, at virussen ikke er uddød. Og da den dukker op igen, sker det på det værst tænkelige sted. Midt i det hele befinder to børn sig, som måske gemmer på en nøgle til at forstå virussen, men kan de slippe væk?

Som sagt følte jeg mig gevaldigt underholdt, og for min skyld må de såmænd godt lave en tre’er også. Jeg skal nok sidde klar ved dvd’en.

 

© 2008 Horrorsiden.