Film
1408 – når en novelle bliver til en dårlig film
Når der kommer en ny Stephen King filmatisering, står jeg som regel klar med åbne arme. Og denne filmatisering af en af mine yndlingsnoveller så jeg virkelig frem til. Men som det ofte går med filmatiseringer af yndlingshistorier, så levede “1408” overhovedet ikke op til mine forventninger. Novellen er skræmmende uden at være blodig. Den tegner et billede af noget uhyggeligt, noget fremmed, som ikke kan beskrives med ord, men som skaber rædselsbilleder i mit hoved. Filmen derimod ender som en mands kamp mod sine indre dæmoner. Om tabet af et barn som kanaliseres over i et besat hotelværelse. Altså en helt anden historie.
Mike Enslin (John Cusack) er forfatter. Han skriver bøger om hjemsøgte steder, og er nu kommet til de ti mest hjemsøgte hoteller. Her støder han på Hotel Dolphin, hvor hotel manageren forsøger at holde ham fra at overnatte i værelse 1408 (og undrer du dig over, hvorfor det nummer er så skræmmende, så prøv at lægge tallene sammen). Men det lykkes ikke, og kort efter at Mike er gået ind på værelset, begynder han at fortryde det. For værelset ER hjemsøgt.
Det starter godt, men ender skidt, for som sagt dukker Enslins afdøde datter pludselig op, ligesom vi skal belemres med en historie om eks-konen (eller hvad hun nu er), som også bliver rodet ind i plottet. Special effects er dog ok, og kender man ikke novellen, kan det også være, at man får en fin oplevelse ud af “1408”. Men jeg blev altså skuffet.
Tags: Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Nu fik vi den også set, og jeg er enig med dig. Det starter ganske godt, men kammer over og fiser ud som en slatten ballon, der kun formår at piske lidt op i klicheernes smulde vande. Og på et tidspunkt går det altså også en smule over gevind i de overnaturlige hændelser, så man tænker på en kombination af Ondskabens hotel og House-filmene.
Nøøøøøøøøj, hvor en kedelig og klichébefængt og u-uhyggelig film.
Jeg var ovenud betaget i begyndelse. Jeg syntes det er et fantastisk oplæg, netop at hovedpersonen, Mike, har oplevet så mange falske spøgelseshuse, at han ikke tror en pind på 1408.
Det virkede virkelig for mig. Også at Mikes første okkulte oplevelser på værelset er så sparsomme – næsten som at være der selv.
Jeg har ikke læst romanen, og kunne godt forestille mig at historien blev rigtig meget bedre af at blive læst, og lade hjernen gøre arbejdet i stedet for special effects. Men det gælder vel for de fleste horror-romaner.
De forskellige “hauntings” bliver dog ret søgte og rodede til sidst, og historien kammer lidt over, eller måske, meget over ;-)
Men alligevel ville jeg nok give den 4 stjerner ud af 6, for jeg var rigtig godt underholdt.