Bøger

Threshold af Caitlín R. Kiernan

Som sikkert så mange andre horrornørder er jeg efterhånden stødt på Caitlín R. Kiernans navn adskillige gange. Peter Straub er tosset med hende, Neil Gaiman er tosset med hende, Paula Guran (redaktør af det mere-eller-mindre-hedengange nyhedsbrev DarkEcho & den heldigvis stadigt eksisterende hjemmeside www.darkecho.com) er tosset med hende. Hele den amerikanske horror-undergrund synes at være vild med hende. Og for nogle år siden læste jeg en rigtig, rigtig fed novelle af Kiernan i Cemetery Dance.  Novellen handlede om et arbejdssjak, som i slutningen af 1800-tallet skulle bore en tunnel (til vandledning) gennem et bjerg i Alabama (var det vist). Det skulle de naturligvis aldrig ha’ gjort, for på den måde kom de til at vække nogle skrækkelige, Lovecraft’ske monstre. Da besluttede jeg at checke Kiernan ud, og det har jeg nu langt om længe fået gjort. Og det var ikke spild af tid!

Threshold (2001), som vandt en International Horror Guild Award for bedste roman, bygger videre på ovennævnte novelles præmis. Den handler om 23-årige Chance Matthews, en ung, rationalistisk palæontolog, som opspores af en syret albino-teenager med det noget trælse navn Dancy Flammarion. Dancy jager monstre, og forsøger at overbevise Chance om deres eksistens. Hun, Chance, er nemlig i overhængende fare, eftersom hun og hendes kæreste og veninde nogle år forinden i en potrus begav sig på et lille thrill-ride ind i the waterworks tunnel, som gennembryder et bjerg i byen Birmingham, Alabama, og tilsyneladende gennembrød en barriere mellem deres verden og monstrenes.

Threshold er en meget stemningsfuld Southern Gothic, en meget underspillet horrorhistorie med nogle effektive drømmesekvenser. (I mine øjne er drømmesekvenser noget af det mest kedelige, horrorgenren kan opbyde, men Kiernan er ret ferm til at få dem til at virke.) Kiernan er selv palæontolog, og hun kan åbenlyst sit håndværk, både inden for videnskab og forfatteri. (I øvrigt har hun den meget sympatiske egenskab, at hun hader at skrive. Det hører man ikke tit fra forfattere …)

Threshold bør læses, selvom den sine steder er lidt hård at komme igennem. Det er ikke ukvalificeret en pageturner, og meget giver først mening, når man har læst til ende. Og så er jeg ikke helt begejstret for Kiernans skrivestil, som jeg sine steder synes er lidt for meget, lidt for søgt. Men når romanen er så visuelt fremragende, som den er, kan man tilgive meget. Desuden laver Kiernan nogle wicked characters! (ROCs omslag er ualmindeligt grimt — det ligner noget til et shoot-em-up-computerspil — men det bør selvfølgelig ikke afholde nogen fra at købe Threshold.) Threshold er en meget litterær roman med allusioner til Lovecraft, Blackwood, Beowulf og Lewis Carrolls Alice in Wonderland, hvilket nok vil begejstre mange aficionados, og en stor del af horror’en består i vanviddets indtog i hverdagen, i virkeligheden. Som så meget andet i sin genre tematiserer denne roman skismaet mellem det overnaturlige og det rationelle/det virkelige, og som så mange andre fiktive rationalister må hovedpersonen sande, at det positivistiske verdensbillede kommer aldeles til kort, når monstrene slippes løs. Jeg bliver altid let irriteret over den morale, men det rykker altså ikke ved den omstændighed, at det overnaturlige er skide spændende og supergodt dramatisk materiale — uanset hvor langt ude, det i virkeligheden er. Som Lovecraft pointerede, er der noget i den menneskelige natur, som altid vil gyse over the chimney-corner whisper and the lonely wood. Ellers som Straub formulerer det: “My imagination believes in the supernatural.” Dét er så fedt sagt.

Horrorfans bør checke Kiernan ud. Hun har skrevet en hulens masse noveller, så dét er måske stedet at starte.

© 2008 Horrorsiden.