The Man in the Picture (2007) er skrevet af Susan Hill, forfatteren til den enestående og forbandet skræmmende spøgelseshistorie, The Woman in Black (1983), som både er filmatiseret og på 21. år spilles i Londons West End. Desværre har The Man in the Picture ikke helt samme styrke som The Woman in Black, men er stadig en fremragende og anbefalelsesværdig gyser.
Fortælleren, Oliver, besøger sin tidligere underviser, Theo Parmitter, på Cambridge University, og en aften hvor de sidder foran pejsen føler Parmitter en trang til dele den byrde, det er at kende historien, der knytter sig til det dystre maleri af et venetiansk karneval, der hænger bag dem.
Parmitters fortælling afslører over et par aftener, at flere personer er forsvundet, for derefter at dukke op som figurer i maleriet. På bedste gotiske vis slutter Parmitters narrativ med en indlejret historie, berettet af maleriets første ejer, som afslører motivet bag billedets forbandelse. Herefter skifter plottet tilbage romanens fortalte tid og intensiveres, idet fortælleren selv bliver involveret i maleriets forbandelse. Slutningen er intet mindre end genial – overraskende, men alligevel uafvendelig. En original måde at udnytte og vende forventningen med en førstepersonsfortæller, der beretter i manuskriptform, som jeg aldrig før er stødt på.
Susan Hill skriver i forlængelse af den britiske tradition inden for litterær gotik, og man kan tydeligt fornemme inspirationen fra de store mestre som Mr. James og Sheridan Le Fanu. Som hos disse forgængere er Hills store styrke, at hun mestrer at fremmane en tyngende, dyster atmosfære, der som den tætteste London-fog siver fra ordene og svøber læseren i ildevarslende forventning. Mest imponerende er dog, at Hill på trods af den meget traditionelle form, motiver og virkemidler formår at fremstå moderne. Her minder hun en del om danske Thomas Strømsholt.
Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Der er lukket for kommentarer.