Bøger

Steen Langstrup om EA Poe

Fredag den 13. marts udkom POE – 4 makabre hyldester i forbindelse med Krimimessen på 2 Feet Entertainment. I anledning af Poe 200-års dag har fire danske forfattere ladet sig inspireret af Poes historier og har begået deres egne noveller – navnene er Anne Marie Vedsø Olesen, Steen Langstrup, Patrick Leis og Rikke Schubart, mens Mette Strømfeldt står som redaktør på værket.

I den forbindelse har vi fået mulighed for at spørge samtlige involverede: Hvad er det, der gør, at Poe er vedkommende den dag i dag, 60 år efter sin død?

Denne gang er det Steen Langstrup, der svarer – forfatter, tegneserietegner, forlægger og andet:

Jeg synes mange gange, de store klassikere er en skuffelse at læse. Sproget er måske gammeldags og tungt, nogle gange endda vanskeligt at forstå, og så er der jo det med klassikere, at de ofte har inspireret mange, og derfor er deres idéer ofte set igen og igen, så det, der var originalt engang, nu nærmest virker som en kliché i dag, hvor man kan finde det mere nutidigt, lettere tilgængeligt og måske endda bedre udført.
Tag nogle af Poes samtidige: Frankenstein, Dracula, Sherlock Holmes … hvor mange gange er der ikke kogt suppe på de ben, og selvom alle tre i øvrigt sagtens tåler genlæsning i dag, så er en stor del af fornøjelsen i hvert fald for mit vedkommende historisk. Jeg holder meget af historiske bøger, så det er ikke et problem, men det er nu sjældent, at en forfatter fra det 19. århundrede kan få mig til at gyse godt og grundigt igennem.
Eller bare tænke: Hold da kæft, det er god idé det her.
Mit kendskab til Poe var ret begrænset, da jeg fik tilbudt at lave denne bog. Jeg havde læst en novellesamling, som Gyldendal udgav for mange år siden, som jeg havde købt antikvarisk, da jeg var omkring 20 år, og det var sådan set det. Den havde ikke gjort det store indtryk på mig, selvom jeg da her 20 år senere stadig kunne se et par af novellerne for mig.
Undervejs med arbejdet med denne bog, har jeg fået en stor respekt for Poe, hvis påvirkning på ikke bare gys, men også krimi-genren, har været så markant, at det kan være svært at forestille sig nogle af disse genrer, som vi kender dem i dag, hvis ikke Poe lige havde været forbi og drysse en idé eller to ud over dem.
Poe ER uhyggelig den dag i dag, og hans idéer holder stadig vand, tja, man vil sikkert opleve, som jeg har det, at flere af de nyere ‘nyskabninger’, man elsker så højt, har lånt mere end en smule fra gamle Poe.
Jeg har flere gange taget mig selv i at sidde og tænke på, hvad søren Poe ville skrive eller lave, hvis han var i live i dag. Jeg er ikke sikker på, han ville skrive bøger. Manden var meget optaget af fotografi, og de stærke billeder i mange af hans gotiske fortællinger er jo nærmest filmiske, bare før filmen blev opfundet. Måske ville han have instrueret film som SAW? Det kunne jeg godt forestille mig. Måske ville han tosse stenet rundt til en Marilyn Manson koncert? I hvert fald var hans mørke fantasi mere goth end Manson, mere makaber end SAW, mere sin egen end den sorte kat på vejen.
Poe er vedkommende i dag, fordi alle os, der skaber kunst ud af menneskets mørke sider, vi skylder højre arm til ham. Så lad os hylde ham, så han ikke kommer og græver gælden indfriet.

Og så skal man huske, at man kan møde alle bidragyderne til antologien på Krimimessen i morgen, lørdag (såvel som megen andet horror-relateret).

© 2009 Horrorsiden.