Bøger

Patrick Leis: Necropolis

”Necropolis” er en novellesamling i det univers, som Patrick Leis startede med at beskrive i ”Requiem” og ”Pax Immortalis” og senere udbyggede i ”Psykonauten”. De otte noveller her udspiller sig i tiden mellem menneskehedens opgør med kunstig intelligens i ”Psykonauten” og zombieangrebet på den befæstede Ferguson-farm i ”Requiem”. De beskriver verdens overgang fra et rimeligt genkendelig samfund til en fragmenteret og farlig verden i tiden efter zombiernes udbrud. Processen navngives hen ad vejen som et sygdomsudbrud – første novelle har overskriften ”Infektion” og så videre frem til ”Pandemi” og det, der er værre.

Leis har truffet et ganske godt valg i at tilsætte science fiction-elementet til det ellers så klassiske zombie-scenarie. Et godt zombie-showdown er altid underholdende, men det ville nok være svært at bygge flere bøger på. Her tillader det forfatteren at levere en række novelle, der behandler udgangspunktet ganske forskelligt.

I ”Infektion” følger vi et par unge mennesker i undergangens første dage. Den leverer et fint anslag, en antydning af udgangspunkt, og hvad der styres mod. I ”Udbrud” skrues der op for varmen, idet vi følger en flok hjemmeværnssoldater, der skal beskytte et supermarked (og alle ved, hvad der sker, når vi sætter zombier og supermarkeder sammen). Sådan går det slag i slag, og vi får masser af synsvinkler præsenteret, fra de enkelte mennesker, der kæmper mod de levende døde, til de kræfter, der ønsker at genskabe verden i deres eget billede.

Kendetegnende for Necropolis er, at historierne passer ind i en overordnet struktur, og det betyder, at Leis har nogle mål, han skal nå frem til. Samtidig har han været nødt til at inkludere en del baggrundsmateriale, for han har ikke kunnet tage for givet, at alle har læst de andre bøger i samme univers (det behøver man strengt taget heller ikke, men det vil nok højne oplevelsen) – og det sker ikke altid lige subtilt. Det er desværre lidt af en science fiction-kliché, at folk lader (for dem) historisk baggrund glide ind i deres samtaler, og der sker en del her. Det kan selvfølgelig være nødvendigt, men kan også virke bremsende i læsning.

Men det, der slog mig allermest, er faktisk, at ”Necropolis” fungerer bedst som et hele – den overordnede struktur fjerner måske nogle af overraskelsesmomenterne fra de enkelte fortællinger, men læser man den ud i ét (hvad man sagtens kan, for handlingen er som sædvanlig hæsblæsende), bliver helet altså størren end summen af de enkelte dele. ”Necropolis” er en velfungerende omgang horroraction, der nok også kunne være et godt sted at stifte bekendtskab med Leis’ forfatterskab. Der er både splat, humor og spænding – og en enkelt gennemillustreret fremvisning af jordens undergang.

Jette Holst har også anmeldt på Gyseren.dk

© 2008 Horrorsiden.